Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Aktier: Vestas og Genmab fastholder rampelyset

Der kan være udsigt til lidt opdrift i aktiemarkedet igen tirsdag efter en mandag med pæne løft.

Handelen med futures indikerer, at der vil være plusser på de fleste europæiske børser, når handelen skydes i gang tirsdag kl. 9. I Danmark er der blandt andet fokus på Genmab og Vestas, to af årets mest stigende papirer, der begge også gik frem på ugens første dag og var med til at trække C20 Cap til et plus på 1,1 pct. i 1034,96.

For Vestas' vedkommende trak det op, at der var meldinger om en forestående mulig hensigtserklæring på 2,2 gigawatt (GW) i ordrer i Egypten. Den potentielle aftale har været kendt siden april, men mandag forlød det ifølge det danske energi-, forsynings- og klimaministerium, at parterne er tæt på at sætte blæk på papiret.

Pressechef Michael Zarin fra Vestas præciserer dog, at forhandlingerne fortsat er i gang, men at øverste direktør Anders Runevad ikke er klar til at skrive under på aftalen i disse dage. Der er fremskridt i dialogen, men ikke andet, siger Michael Zarin til erhvervsmediet Finans.

Vestas-aktien steg fra omkring 549 kr. til 565 kr. mandag eftermiddag oven på de egyptiske meldinger.

Genmab gik 3,7 pct. frem mandag til 1150 kr. efter meldinger i dagbladet Børsen om en særdeles positiv analyse fra amerikanske Citi. Tirsdag fortsætter avisen dækningen med et interview med biotekselskabets topchef, Jan van de Winkel, der efter den store succes med knoglekræftmidlet Darzalex nu vil finde den nye storsællert inden for de næste tre til fire år.

DSV er sammen med Genmab og Vestas den mest stigende C20-aktie i år, og der er da også gode takter i selskabets tal, skriver Jyllands-Posten Erhverv. Ifølge avisen steg DSV's driftsindtjening 16 pct., mens resten af branchen havde et dyk på 22 pct. på samme post. DSV steg mandag til rekordkursen 334,40 kr. og er gået 24 pct. frem i år.

Lundbeck er også med i toppen i år set på C20-afkast, og selskabet afslutter onsdag morgen sæsonen for halvårsregnskaber i det danske eliteindeks. Tirsdag er dermed sidste dag for investorerne til at positionere sig i medicinalselskabet forud for tallene.

På regnskabsfronten er det kun mindre selskaber, der er aktuelle med tal tirsdag: SP Group, DAB, Østjydsk Bank, AaB og Newcap Holding er sat i kalenderen.

Onsdag byder derimod også på tal fra bryggeriet Royal Unibrew. Forud for den begivenhed har Nordeas analytikere hævet kursmålet for ølaktien til 350 kr. fra 335 kr., mens anbefalingen fortsat er "hold" ifølge data fra Bloomberg News.

Hvor mandag var klinisk renset for nøgletal, er der mere liv på den front tirsdag både fra USA og Europa.

Handlerne kan til formiddag få inspiration fra foreløbige PMI-indeks for eurozonen i august, der måler stemningen i både servicebranchen og industrien i eurolandene. Her ventes en marginal tilbagegang i forhold til juli og altså ingen større påvirkning fra junis britiske EU-nej i Storbritannien.

I løbet af eftermiddagen kommer der også tal for forbrugertilliden i eurozonen, og fra USA kommer der PMI-tal for industrien i august og en juli-status over salget af nye boliger.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen