Berlingske Business

Aktier: Vestas kan ryste op i ellers stille feriemarked

Vestas vinder stor amerikansk mølleordre
Aktier: Vestas kan ryste op i ellers stille feriemarked (Foto: Morten Dueholm/Scanpix 2017) Foto:

Efter at have mæsket sig i juleretter vender investorerne onsdag morgen tilbage til handlen på det danske aktiemarked, hvor særligt vindmøllefabrikanten Vestas kan løbe med noget ekstra opmærksomhed.

Men generelt set tyder det ikke på, at markedet kommer til at bevæge sig stort hverken den ene eller anden vej, da flere investorer allerede har lukket bøgerne for i år og i stedet helliger sig ferietiden. Det virker også til at være tilfældet i USA og Asien, hvor bevægelserne har været begrænsede frem mod onsdagens åbning.

Fredag før julen lukkede det danske C25-indeks 0,4 pct. højere til 1146,33.

Blandt selskaberne er december traditionelt en god ordremåned for Vestas, som da også allerede har offentliggjort en pæn strøm af ordrer i løbet af måneden. Mere kan være på vej inden årsskiftet, hvor den nyligt vedtagne skattereform i USA også kan genåbne ordrestrømmen fra USA.

Pandora med regnskab for tredje kvartal tirsdag

Indtil videre har Vestas i år offentliggjort ordrer på 9111 megawatt inklusive uannoncerede ordrer til og med tredje kvartal. I 2016 fik Vestas i alt 10.494 megawatt hjem i ordrebogen inklusive uannoncerede ordrer.

Vestas-lukkede sluttede fredag 0,3 pct. lavere til 432,90 kr.

Også smykkeselskabet Pandora kan få opmærksomhed som følge af meddelelsen om, at hedgefonden Maverick Capital har reduceret sit sats på kursfald i aktien til under 0,5 pct. af Pandoras aktiekapital. I begyndelsen af november havde Maverick Capital en shortposition i Pandora på 1,31 pct., men den er siden over flere omgange blevet reduceret gradvist, og kort før jul faldt den til 0,48 pct.

Der er dog fortsat store aktive sats på yderligere Pandora-nedtur på børsen. AQR Capital Management og Coatue Management har således senest oplyst om shortpositioner på henholdsvis 1,99 pct. og 2,83 pct. af aktierne i Pandora.

Fredag steg Pandora-aktien 0,8 pct. til 664 kr.

TOPSHOT-SPAIN-CATALONIA-POLITICS-VOTE

Endelig kunne TCM Group sent fredag oplyse, at Carnegie, der har været stabiliseringsagent i forbindelse med køkkenselskabets børsnotering 24. november, er færdig med stabiliseringsperioden. Hen over stabiliseringsperioden har Carnegie købt godt og vel 768.000 aktier i TCM Group. Det svarer til omkring 73 pct. af investeringsbankens samlede støttemandat på 1.050.000 aktier.

For resten af støttemandatet, lidt over 282.000 aktier, har Carnegie dermed udnyttet overallokeringsretten. Dermed kommer det samlede antal af solgte aktier i TCM's udbud op på 7,28 mio., svarende til et bruttoprovenu på 713,6 mio. kr. til storaktionæren, kapitalfonden IK.

TCM Group lukkede fredag uændret i 98 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen