Berlingske Business
17:16

Aktier: Vestas kan måske lyse op på stille dag

Ligesom onsdag kan torsdag blive en stille aktiedag. Umiddelbart ventes det danske eliteindeks ikke at gøre meget væsen af sig.

Vestas kan atter løbe med opmærksomheden, da selskabet typisk annoncerer flere nye ordrer op til årsskiftet.

C25-indekset steg onsdag 0,3 pct. til 1149,76.

Onsdag sluttede handlen i USA med marginale stigninger, og den var præget af lavere omsætning end normalt, da mange markedsdeltagere fortsat holder juleferie.

Der er pæn fremgang for de asiatiske aktier udenfor Japan torsdag morgen. Samtidig ligger de amerikanske aktiefutures en spids højere, mens den tyske DAX-future åbner med et fald på lige under 0,2 pct.

Vestas kan igen torsdag løbe med opmærksomheden, som det var tilfældet onsdag, da selskabet annoncerede den ene ordre efter den anden, og nye ordrer kan også komme til at præge nyhedsstrømmen i de næste dage inden årsskiftet. Onsdag blev der annonceret vundne ordrer i både Mexico, USA, Østrig og Tyskland, der kunne tilføjes den i forvejen tykke ordrebog. I år har Vestas annonceret kontrakter på 9296 megawatt. Reuters skriver desuden, at Vestas ifølge anonyme kilder kun er i spil til en lille bid af de 1451 megawatt, der blev tildelt energiselskaber i sidste uges auktioner i Brasilien.

Vestas steg onsdag 1,5 pct. til 439,50 kr.

Pandora, der også lå i den positive ende af C25-indekset onsdag og steg 1,1 pct. til 671,50 kr., kan få opmærksomhed fra fortsat lukning af shortpositioner, som det var tilfældet onsdag, da hedgefonden Maverick Capital reducerede sit sats på et kursfald i smykkeaktien til under 0,5 pct. af selskabets aktiekapital.

Dagbladet Børsen rapporterer endvidere, at smykkeselskabet i år fejrer det bedste resultat nogensinde i Kina efter en forsigtig start for tre år siden. I 2017 har Pandora åbnet 60 nye butikker i landet.

MÅSKE FLERE OPKØB FRA COLOPLAST

Coloplast kan få opmærksomhed på positive analytikerkommentarer. Allerede næste år kan der være mulighed for, at Coloplast igen er klar med et opkøb, og det kan meget vel være rettet mod endnu et home care-selskab i Europa. Sådan lyder vurderingen hos aktieanalytiker hos ABG Sundal Collier Morten Larsen, efter at medicokoncernen mandag i sidste uge annoncerede købet af den franske distributør SAS Lilial.

- Jeg er ret sikker på, at vi ikke har set det sidste. Der kommer mere, men det er nok ikke på den helt korte bane, men jeg vil stadig bliver overrasket, hvis der ikke kommer mere i 2018, siger han til Ritzau Finans.

Også Søren Løntoft Hansen fra Sydbank vurderer, at der i fremtiden vil komme flere af den slags opkøb.

Coloplast lukkede onsdag med et fald på 0,7 pct. i 499 kr.

ØSTJYDSK BANK BUNDSKRABER

I fondsbørsens absolutte yderkant endte Østjydsk Bank for tredje handelsdag i træk som den mest faldene aktie på den københavnske fondsbørs. De seneste tre handelssessioner er aktien samlet faldet med 60 pct. Nedturen begyndte, da banken blev pålagt nedskrivninger af Finanstilsynet på 132 mio. kr.

En aktie i Østjydsk Bank kostede onsdag ved lukketid 63 øre efter et fald på knap 21 pct.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen