Berlingske Business
10:48Rød europæisk aktieformiddag

Aktier: Vestas kan komme i fokus i grøn åbning

Rekordtilgang af nye ordrer for Vestas sidste år
Foto:

Der er tegn på, at det danske aktiemarked åbner med en lille pil op mandag morgen efter at have holdt lukket Kristi himmelfartsdag og fredag.

C20 Cap-indekset steg onsdag med 0,2 pct. til indeks 989,06.

- Det tegner på en god start på det danske aktiemarked mandag morgen. Futures på det tyske DAX-indeks stiger med 0,8 pct., og samtidig har vi lidt til gode i forhold til dagene, hvor vi havde lukket i sidste uge, siger Martin Munk, der er aktierådgiver i Jyske Bank, til Ritzau Finans.

- Og så har de tyske fabriksordrer overrasket positivt - og det kan være med til at løfte stemningen, siger han.

De tyske fabriksordrer steg med overraskende 1,9 pct. i marts i forhold til måneden før. Analytikerne havde ifølge Bloomberg ventet en stigning på 0,6 pct.

VESTAS I POSITIVT FOKUS

Selskabsspecifikt kan Vestas kan komme i fokus fra åbningen, efter at de amerikanske skattemyndigheder Internal Revenue Service (IRS) er kommet med de længe ventede retningslinjer for investorer til at kvalificere vindmølleprojekter til den vigtige amerikanske støtteordning Production Tax Credit (PTC).

Ifølge analytikerne hos Barclays er der tale om favorable vilkår, der kan bane vejen for en stærk ordreindgang til vindmølleproducenterne i andet halvår 2016 og første halvår 2017. Oveni kommer, at Vestas' spanske rival, Gamesa, har fremlagt et regnskab, der viste stor fremgang i første kvartal, hvor både driften og bundlinjen viste sig bedre end ventet blandt analytikerne.

- Det er positivt, at der er kommet en afklaring på de amerikanske skatteordninger. Og regnskabet fra Gamesa vil også understøtte Vestas i dag, vurderer Martin Munk.

Vestas faldt med 0,8 pct. til 437,30 kr. i onsdags.

EFTERDØNNINGER HOS MÆRSK

A.P. Møller-Mærsk kan mandag igen komme i fokus, efter at konglomeratets B-aktie onsdag fik et gedigent løft oven på sit regnskab for første kvartal. Selskabet leverede bedre resultater end ventet blandt analytikerne.

Og selv om kvartalsregnskabet understregede, at markedsvilkårene er hårde for Mærsk, viste det også, at konglomeratet har formået at holde omkostningerne nede. Til gengæld faldt containerfragtraterne fredag på den travle Asien-Europa-rute.

- Mærsk er fortsat udfordret. Vi så, at raterne faldt i fredag mens olieprisen holder niveauet i dag. Samtidig vil der være efterdønninger fra regnskabet i onsdag, hvor investorernes lettelse ikke var til at overse, siger Jyske Banks aktierådgiver.

A.P. Møller-Mærsks B-aktien steg i onsdags med 6,4 pct. til 9255,00 kr.

TDC, der lagde 3,5 pct. på kursen til 34,05 kr. i onsdag, har fået justeret sit kursmål af flere finanshuse, efter at teleselskabet onsdag før den forlængede weekend kom med regnskab for de første tre måneder af 2016, viser data fra Bloomberg.

Mest markant er ABG Sundal Colliers, der har lagt 3 kr. på til 30 kr. Anbefalingen er fortsat "sælg". Hos Nordea har man lagt 2,45 kr. til, så kursmålet nu er på 34 kr. med en fortsat "hold"-anbefaling, mens New Street Research har sat kursmålet ned til 33 kr. mod tidligere 34 kr. Her lyder anbefalingen "neutral".

ALK-Abelló, der steg med 6,5 pct. til 1129,00 kr. onsdag, har fået sænket anbefalingen af finanshuset Jefferies til "hold" fra "køb", mens kursmålet på 1150 kr. gentages, fremgår det af data fra Bloomberg.

FLERE REGNSKABER I VENTE

Mandag kommer der regnskab fra Jutlander Bank og Totalbanken. Førstnævnte venter i 2016 en primær indtjening på 230-260 mio. kr., mens Totalbanken i år venter en basisindtjening - opgjort som resultat før kursreguleringer og nedskrivninger - i intervallet 48-52 mio. kr.

Jutlander Bank steg i onsdags med 3,1 pct. til 168,00 kr., mens Totalbanken lå uændret i 42 kr.

Investorerne kan ligeledes benytte mandagen til at tage gevinster ind oven på sidste uges storm af C20-regnskaber og samtidig positionere sig forud for den pallette af regnskaber, som blandt andet eliteindekset kan byde på i løbet af indeværende uge.

Tirsdag kommer der blandt andet regnskaber fra William Demant, Pandora, Genmab og Topdanmark. Og de efterfølgende dage følger eksempelvis Carlsberg, Lundbeck, DSV, NKT, NNIT og Bavarian med friske tal.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen