Berlingske Business

Aktier: Vestas flirter med kurs 100

Vestas-aktien starter ugen med en ny kursstigning og fortsætter den tilsyneladende utrættelige fremgang, aktien har nydt over den seneste tid.

Efter ti minutters handel mandag morgen ligger vindmølleaktien i kurs 99,40, svarende til en stigning på 1,8 pct. mod fredagens lukkekurs, og den har kortvarigt været over kurs 100 for første gang siden oktober 2011.

Der er ingen særlige nyheder ude om den danske mølleproducent, men investorerne fortsætter den købstrend, der har sendt aktien op med 36 pct. alene over den seneste måned. Siden nytår er aktien mere end tredoblet i værdi.

Generelt er det danske marked ellers relativt stilleliggende. C20 Cap-indekset ligger samlet set 0,03 pct. højere i 585,28, og Vestas er den eneste aktie, der bevæger sig mere end 0,6 pct. på en nyhedsfattig mandag.

Danske Bank trækker dog lidt opmærksomhed, efter at ratingbureauet Standard & Poor's (S&P) i sidste uge anlagde et mere kritisk syn på den danske banksektor.

Sent fredag kom det frem, at Danske Banks udsigter blev sænket til "stabile" fra "positive" hos S&P, som mener, at der er en forøget fundingrisiko på grund af det danske realkreditsystem, inklusive de korte realkreditlån. Banken vil nu overveje sine næste skridt.

- Vi tager S&P's nye analyse til efterretning. Danske Bank har i nogen tid arbejdet på at ændre fundingstrukturen omkring de korte realkreditlån, og på grundlag af S&P's ændring af vores outlook vil vi vurdere, om yderligere tiltag er nødvendige, siger Danske Banks finansdirektør, Henrik Ramlau-Hansen, i en meddelelse.

Danske Bank-aktien ligger næsten uændret i 103,90 kr.

Også DLR Kredit, BRFKredit og Nykredit Realkredit har fået sænket sine udsigter, mens både Jyske Bank og Nordea slipper uden om S&P's nedgraderinger.

Nordea har til gengæld fået opgraderet sin anbefaling af den svenske bankkollega, Handelsbanken, der nu anbefaler "køb" af Nordea-aktier. Det fremgår af en analyse fra Handelsbanken.

Tidligere havde banken stemplet Nordeas aktier med "reducér", men oven på det lovende regnskab fra den panskandinaviske bank onsdag i sidste uge er udsigterne tilsyneladende blevet bedre. Kursmålet for Nordea-aktien er samtidig løftet med 28 pct. til 81,30 kr. fra 63,56 kr. af Handelsbanken.

Nordea-aktien ligger 0,6 pct. højere i 71,35 og går dermed mod sin fjerde dag på stribe med stigninger i træk.

Også Carlsberg og Pandora blander sig i toppen af C20, mens bundplaceringen tilhører Tryg, der falder 0,6 pct. til 521,50 kr.

Ugen er som nævnt stort set tom for planlagte begivenheder på den danske børs, hvor kun islandske Össur, der er sidenoteret i København, er regnskabsaktuel.

Til gengæld er der mange europæiske og amerikanske selskaber, der aflægger kvartalstal i løbet af ugen. Allerede mandag morgen har UBS og Philips fremlagt sine tal, og resten af ugen er det blandt andre McDonald's, Apple, UPS, Glaxosmithkline, Eli Lilly, og Metso, der opdaterer investorerne om udviklingen i de seneste tre måneder.

På nøgletalsfronten byder mandag på et enkelt interessant tal: Salget af eksisterende boliger i USA i juni. Der ventes en fremgang på 1,4 pct. ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen