Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Aktier: Vestas, Coloplast og GN trækker C20 mod rekord

En større amerikansk vindmølleordre sikrer tirsdag Vestas en plads tæt på toppen i C20 Cap-indekset, der roligt rykker mod rekord efter fem dage med stigninger.

Indekset ligger tirsdag middag i 1061,39 - eller 0,6 pct. højere end mandagens lukkeniveau. Den gældende lukkerekord for indekset er 1064,27 og blev sat den 5. august i år.


Coloplast og GN Store Nord topper indekset med stigninger på henholdsvis 1,8 pct. til rekordhøje 583 kr. og 1,9 pct. til 132 kr. Det sker uden selskabsspecifikke nyheder. Men det er heller ikke den slags, der driver indeksudviklingen for tiden, mener aktiehandler i Jyske Bank Kim Sejdelin.

- Det ligner mere og mere et "year end-rally". En typisk formation, når investorerne lige skal have noget eksponering i aktier op til årsafslutning. Det er jo ikke fordi, der noget særligt selskabsmæssigt nyt. Det er bredt funderet med en god blanding af defensive og cykliske aktier, der kører, og bankerne er ved at komme med. Men der ikke så meget at tilføje, konstaterer Kim Sejdelin.


Stigningerne styrkes måske af den opfattelse, at der er bedring i den europæiske makroøkonomi - måske ikke så solid, men der er dog tale om vækst, som holder ind i 2016, mener Kim Sejdelin.

- Og med den amerikanske økonomi lidt foran i konjunkturcyklen og en stigende amerikansk rente og dollar og forsat svag euro, så er der udsigt til lukrative vilkår for de europæiske selskaber en fire-seks-otte måneder frem, vurderer han.


Derfor ser vi også, ifølge Kim Sejdelin, at de europæiske aktier klarer sig fint. Herunder de danske, hvoraf der måske er et par fondskoder, der efterhånden begynder at ramme loftet. Der kunne for eksempel være Pandora, Novo og Vestas, som måske kunne være tjent med en "puster," mener aktiehandleren.

Jyske Bank har selv taget konsekvensen af den markante stigning i Vestas på 103 pct. i år og nedjusteret anbefalingen af aktien til "reducer" fra "køb".

- Den har jo klaret sig fremragende i år, men vi er ikke i tvivl om, at en forlængelse af den amerikanske støtteordning PTC er indregnet i kursen. Sker det ikke, vil det få en negativ kurseffekt, påpeger Kim Sejdelin.

Omvendt støttes Vestas i tirsdagens aktiemarked af en ordre på 201 megawatt til EDF renewable Energy i USA. Ordren blev offentliggjort sent mandag aften, og tirsdag stiger Vestas-aktien 0,9 pct. til 465,10 kr.


For William Demant og ISS kan der tirsdag middag noteres rekordniveauer efter stigninger på henholdsvis 1,3 pct. til 687 kr. og 0,9 pct. til 248,40 kr.


TDC har fået løftet sit kursmål hos det japanske børshus Nomura til 38 kr. fra 36 kr. Anbefalingen er dog fortsat "reducer", og teleaktien ligger tæt på bunden af C20 med et fald på 0,7 pct. til 36,82 kr.


I fondsbørsens B-kæde har Royal Unibrew fået sænket sin anbefaling hos Carnegie til "sælg" fra "hold". Bryggeriaktien falder 0,5 pct. til 290,10 kr.


Olie- og gasselskabet Atlantic Petroleum har boret sig langt ned på aktiemarkedet de seneste par uger i skæret fra finansielle problemer. Tirsdag har Swedbank sænket sit kursmål for Atlantic Petroleum til 8,10 kr. fra 28,22 kr. Aktien falder 3,9 pct. til 9,80 kr.


Omvendt har sikkerhedsselskabet G4S fået løftet sin anbefaling hos den amerikanske storbank Goldman Sachs, der nu har sat klistermærket "neutral" ud for sikkerhedsaktien. Tidligere var anbefalingen "sælg". G4S' danske notering, der måske snart er fortid, løftes med 1,4 pct. til 24,54 kr.


Salling Bank fortalte tirsdag morgen markedet om en ganske markant opjustering af forventningerne til 2015. Opjusteringen skyldes dog regnskabsteknik, idet banken tidligere har klassificeret hybrid kernekapital som gæld - og renteudgifter hertil som en udgift - men efter at have spurgt Finanstilsynet har banken nu ændret praksis, så begge dele indgår i egenkapitalen.

Derfor opjusteres forventningerne til hele årets basisindtjening til 50-54 mio. kr. mod tidligere 34-38 mio. kr. Samtidig venter Salling Bank nu et overskud før skat på 35-40 mio. kr. mod tidligere 19-24 mio. kr.


Investorerne tager godt i mod nyheden, og aktien stiger med 6,1 pct. til 245 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen