Berlingske Business

Aktier: Vestas blæser frem på lettelsens vind i grønt indeks

sdffdfd
Foto:

Vindmølleselskabet Vestas ligger i front mandag middag, efter at selskabet fik en mindre nedtur - der endte med et lille plus - i fredags, hvor selskabet kom med regnskab for første kvartal 2018. Der er også medvind til høreapparatkoncernen William Demant, der tirsdag kommer med en handelsopdatering, om hvordan de første tre måneder af 2018 er gået.

Samlet stiger det danske eliteindeks, C25, med 0,8 pct. til indeks 1139,72.

Vestas stiger mandag middag med 3,8 pct. til 429,40 kr., efter at selskabet fredag kom med regnskab for første kvartal 2018. Aktien faldt i løbet af regnskabsdagen med 4 pct. men endte med at stige med 0,3 pct. Og Anne Sophie Riis, der er børsmægler i ABG Sundal Collier, påpeger, at plusset var på sin plads.

- Vi havde regnet med, at den ville ende i plus i fredags, da vi fik gode nyheder om, at prisniveauet har stabiliseret sig. Og hvor udlandet solgte ud i fredags, så køber de ind i dag. Man kan forestille sig, at der er en vis lettelse i markedet, efter at regnskabet er blevet kigget lidt ekstra igennem i løbet af weekenden, siger Anne Sophie Riis.

Inden for vindenergisektoren bliver der i disse dage afholdt den årlige konference hos den amerikanske brancheorganisation for industrien, American Wind Energy Association (AWEA). Det kan de kommende dage fortsat rette spotlight på Vestas.

WDH STIGER PÅ FORVENTNINGEN

William Demant kommer med en handelsopdatering tirsdag, og det er forventningen om gode nyheder, der får aktien til at stige mandag.

- Jeg tror, at William Demant bliver nødt til at komme med en opjustering tirsdag for ikke at skuffe markedet. Lanceringen af Opn er gået godt, og nu venter markedet gode nyheder, siger ABG's børsmægler.

En aktie i William Demant stiger med 2,5 pct. til 251,40 kr. mandag middag. I år er aktien steget med godt 45 pct.

Genmab er ligeledes med i toppen og stiger med 2,0 pct. til 1273 kr. Og det er ligeledes et regnskab tirsdag, der driver aktien frem.

- Regnskabet for første kvartal, der kommer tirsdag, kommer ikke til at indeholde meget nyt. Men der vil være fokus på nyt om fremtiden, siger Anne Sophie Riis.

COLOPLAST SKRABER BUNDEN

Med i bunden af C25 ligger Coloplast på trods af flere positive anlytikervurderinger mandag. Det internationale analysehus CFRA Research har løftet anbefalingen til "hold" fra "sælg". Kursmålet hæves samtidig til 530 kr. fra 460 kr.

Exane har pudset de rosenrøde briller og har lagt 100 kr. på kursmålet til 576 kr., mens anbefalingen fastholdes på "neutral".

Men der fragår retten til udbytte på 5 kr. i aktien mandag - og aktien falder 0,5 pct. til 567 kr.

AMBU TAGER RAKETTEN

Det eneste regnskab mandag stod Ambu for fra morgenstunden. Omsætningen i andet kvartal af regnskabsåret 2017/18 endte på 651 mio. kr. mod 613 mio. kr. samme periode året før. Overskuddet endte på 92 mio. kr. mod 84 mio. kr. i samme periode året før. EBIT-marginen endte på 24 pct.

- Det var et fantastisk regnskab - og aktien får lige lidt gas på det. Man kan sige, at Ambu er positioneret helt perfekt til en udmelding, som de amerikanske sundhedsmyndigheder tidligere er kommet med om en anbefaling af engangsprodukter, efter der har været et par dødsfald efter brug af genanvendelige skoper, påpeger Anne Sophie Riis.

Ambu opjusterer forventningerne til 2017/18 om en organisk vækst til intervallet 14-15 pct. Til gengæld fastholder selskabet forventningerne til en EBIT-margin i niveauet 20-21 pct. og frie pengestrømme i niveauet 300 mio. kr.

Tidligere ventede selskabet en organisk vækst "i niveauet 13 pct.".

Ambu-aktien er mest stigende på det danske aktiemarked med et plus på 14,4 pct. til 174,70 kr.

KURSMÅLSÆNDRINGER TIL ALK

Allergivaccineselskabet ALK-Abello afleverede regnskab fredag med sorte tal på bundlinjen og et sæt løftede forventninger. Det har fået finanshuse til at kigge nærmere på aktien.

Handelsbanken har hævet kursmålet for ALK-aktien til 991 kr. fra 820 kr. mens anbefalingen hæves til "akkumuler" fra "reducer". Og Nordea har opjusteret anbefalingen til "køb" fra "hold".

Det amerikanske finanshus Jefferies har hævet kursmålet til 850 kr. fra 775 kr. og fastholder "hold". Jefferies vurderer blandt andet, at ledelsens vækstplaner lyder realistiske. ALK venter at vokse med mindst 10 pct. organisk på toplinjen senere i 2019 og 2020, mens driftsindtjeningen stadig bliver begrænset.

Også ABG Sundal Collier har haft ALK igennem det store regneark. Kursmålet løftes til 850 kr. fra 765 kr. Heller ikke her er der pillet ved "hold"-anbefalingen.

ALK-Abelló stiger 5,1 pct. til 916 kr.

Og så får Brøndby-aktien opmærksomhed, efter at fodboldklubben fra Vestegnen søndag tog endnu et lille skridt mod det danske mesterskab, da klubben fik et point i kampen mod rivalerne fra F.C. København. Brøndby-aktien stiger 11,4 pct. til 2,06 kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen