Berlingske Business

Aktier: Vestas blæser frem i stille start

De danske aktier er helt som ventet startet meget tæt på udgangspunktet mandag morgen - med en lille pil nedad, hvis der skæves til niveauet efter cirka ti minutters handel.

Opad trækker vindmølleproducenten Vestas, om hvem der endnu engang blæser positive vinde, efter at skattepakken indeholdende en femårig forlængelse af den såkaldte PTC-ordning fredag blev stemt igennem både Repræsentanternes Hus og Senatet i USA.

C20 Cap-indekset falder med 0,3 pct. til 1010,71 efter knap ti minutters handel.

De amerikanske aktier faldt yderligere tilbage efter dansk lukketid fredag, og selv om futures for de amerikanske papirer mandag morgen peger op, og retningen også synes overvejende positiv i Asien, er der ikke udsigt til de store armbevægelser fra starten af den europæiske handel. Blandt andet også fordi oliepriserne fortsat er under pres.

- Jeg tror, at vi skal handle tæt på uændret. Det bliver formentlig også nogle stille dage resten af året, vurderede Michael Borre, der er chefaktiespecialist hos Nordea, inden åbningen over for Ritzau Finans.

Vindmølleproducenten Vestas fik i sidste uge medvind, da det kom frem, at de amerikanske politikere barslede med en femårig forlængelse af skatterabatordningen PTC, der giver incitament til investeringer i blandt andet vindmøllesektoren.

Fredag blev den store skattepakke, hvor PTC-forlængelsen er indeholdt, stemt klart igennem i både Repræsentanternes Hus og senere også i Senatet. Sidste afstemning skete efter dansk lukketid, så derfor kan der meget vel blive fokus på Vestas i mandagens handel.

- Vi tror sagtens, at aktien kan køre lidt videre på det her på den korte bane, fordi der nu er vished om aftalen. Det er positivt, at det er en femårig aftale, fordi længerevarende vished kan være med til at øge det amerikanske marked, som er meget vigtigt for Vestas, siger Michael Borre.

- Samtidig går vi ind i nogle dage nu, hvor Vestas gerne får mange ordrer. Vores analytiker tror, at selskabet får et rigtig godt fjerde kvartal, og at der kan komme et aktietilbagekøbsprogram i forbindelse med regnskabet. Omvendt er det ikke længere en billig aktie, og vi begynder at nærme os et niveau, hvor den er fair prissat, fortsætter chefaktiespecialisten.

Også hos Danske Bank ser man positivt på PTC-forlængelsen. Bankens analytikere har i hvert fald løftet kursmålet for Vestas til 575 kr. fra 490 kr., mens anbefalingen er fastholdt på "køb". Samme anbefaling har Nordea, der løfter sit kursmål til 530 kr. fra 470 kr.

Vestas stiger med 1,2 pct. til 483,40 kr. i mandagens tidlige handel.

Med omvendt fortegn kigger Nordea på aktierne i A.P. Møller-Mærsk, der på det seneste har været under tungt pres - blandt andet som følge af de styrtdykkende priser på olie.

- De kortsigtede ting i Mærsk ser helt forkerte ud, men til gengæld er prissætningen ved at komme ned i et rigtig attraktivt niveau. Vi er dog stadig forbeholdende, fordi det er svært at sige, hvornår vendingen kommer, siger Michael Borre.

Fra start mandag falder Mærsks B-aktie med 0,3 pct. til 8775 kr. Prisen for en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, til levering i februar næste år ligger mandag morgen i 36,16 dollar mod 36,88 dollar sent fredag. 16 ud af de seneste 18 handelsdage er olieprisen faldet.

Blandt sidepapirerne er der opmærksomhed til entreprenørkoncernen Per Aarsleff, der afleverer sit årsregnskab for regnskabsåret 2014/15. Selskabet venter for hele året et overskud før skat på 450 mio. kr.

Aktien falder med 0,1 pct. til 2428 kr. fra start mandag.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen