Berlingske Business

Aktier: Vestas belønnet for regnskab og løftede C20

Et overraskende godt regnskab fra Vestas inden børstid var med til at blæse markedet op, og desuden lå C20 Cap-indeksets tungeste aktie, Novo Nordisk, også godt til.

Det var den primære forklaring på, at det danske aktiemarked torsdag var i bedre form de andre europæiske aktiemarkeder.

Det vurderede Ole Kjær Jensen, afdelingsdirektør i Sydbank, over for Ritzau Finans.


Torsdag endte C20 Cap 0,7 pct. højere i indeks 1004,43. Det var første gang siden 19. august, at indekset lukkede i fire cifre, og det blev fjerde dag i træk med en positiv udvikling. Der er dog fortsat et halvt hundrede point op til rekordniveauet fra 5. august på 1064,27.


Regnskabet fra Vestas var meget bedre end ventet og pyntet med en ganske pæn opjustering og et aktietilbagekøbsprogram.

Omsætningen voksede i kvartalet til 2120 mio. euro fra 1813 mio. euro et år tidligere, hvilket var med til at øge driftsresultatet (EBIT) før særlige poster til 232 mio. euro fra 163 mio. euro et år tidligere. Dermed steg EBIT-marginen til 10,9 pct. fra 9,0 pct. Ifølge Ritzau Estimates havde analytikerne ventet en omsætning på 2025 mio. euro, et driftsresultat på 196 mio. euro og en margin på 9,7 pct.


Vestas opjusterede desuden igen forventningerne til 2015. Der ventes nu en årsomsætning på 8,0-8,5 mia. euro og en EBIT-margin før særlige poster på 9-10 pct. Den tidligere forventning var en omsætning på mindst 7,5 mia. euro og en EBIT-margin på minimum 8,5 pct. Dertil en melding om at købe aktier tilbage for 150 mio. euro.

- Det er mere end godkendt, og der er blot en lille skønhedsplet i ordreindgangen, men det hæfter markedet sig ikke ved, når man i øvrigt får en samling flotte og overraskende gode tal, siger Ole Kjær Jensen.


Aktien røg op med 5,2 pct. til 414,10 kr. - et niveau, der ikke er set siden 2009.


TDC steg 2,8 pct. til 38,53 kr. Det "3"-ejede selskab Oister fulgte i fodsporene på TDC og de øvrige aktører på det danske mobilmarked og hæver priserne på det billigste mobilabonnement. Med Oisters melding er alle konkurrenter i Danmark med på "trenden".

Fra medicinalbranchen har Novo Nordisk oplyst, at selskabet vil præsentere data, der viser, at behandling med Saxenda i tre år giver et signifikant og varigt vægttab sammenlignet med placebo. Det blev honoreret med en kursstigning på 1,9 pct. til 378,50 kr.


- Det er da en lille god nyhed, og sammen med en styrket dollar efter Yellens tale er det da nok forklaringen på, at Novo ligger godt til, vurderer afdelingsdirektøren med henvisning til chefen for den amerikanske centralbank, Janet Yellens tale onsdag aften.


Medicokoncernen Coloplast faldt 0,4 pct. til 5535,50 kr. trods kursmålsløft fra finanshusene Morgan Stanley og UBS. Morgan Stanley har hævet kursmålet til 457 kr. fra 425 kr., mens anbefalingen "undervægt" fastholdes. UBS løfter kursmålet til 385 kr. fra 375 kr. og fastholder anbefalingen "sælg". Carnegie hævede onsdag kursmålet til 572 kr. fra 520 kr. Anbefalingen "køb" blev fastholdt. Mens analytikerne hos ABG Sundal Collier sænkede anbefalingen til "sælg" fra "hold" og kursmålet for til 475 kr. fra 500 kr.

I bunden af C20 Cap-indekset endte Nordea uden selskabsspecifikt nyt. Aktien faldt 2,1 pct. til 76 kr.


FLSmidth faldt 1,4 pct. til 269 kr.

- Råvarepriserne og råvarerelaterede selskaber i Europa er ramt i dag, og det, vurderer jeg, er med til presse FLSmidth til bunds i C20, lyder det fra Ole Kjær Jensen.


Mærsk-aktierne lukkede i rødt op til fredag, hvor selskabet leverer regnskab. Den største nyhed leverede den lyseblå koncern dog onsdag, da selskabet blandt andet meldte om udskydelse af mulige skibskøb, reduktion af medarbejderstaben og kapacitetstilpasninger samt besparelser i Maersk Line.

Meget af spændingen omkring udviklingen i A.P. Møller-Mærsks containerrederi, Maersk Line, i tredje kvartal er allerede udløst med forrige uges nedjustering af forventningerne samt onsdagens meldinger. Derfor vil fokus nok være på olieforretningen, når Mærsk præsenterer regnskab.

- Vi skal kigge på olieforretningen - og hvad Mærsk siger om investeringsniveauet og om opkøbsmuligheder. Derudover er det interessant at høre, om der kommer nogle forsigtige meldinger om Qatar, og hvorvidt forlængelsen af Al Shaheen (det store oliefelt, der løber af kontrakt i 2017, red.) bliver til noget, siger Jacob Pedersen, der er senioranalytiker hos Sydbank, til Ritzau Finans.

Han vurderer desuden, at der også fortsat er lidt spænding omkring containerforretningen Maersk Line, fordi markedet endnu ikke kender indtjeningstallene for tredje kvartal. Mærsk B lukkede i 10.260 kr. efter et fald på 1,7 pct.

Uden for C20-regi var der meldinger eller regnskaber fra blandt andre biotekselskabet Zealand Pharma, der fik negativt nyt fra sin partner Sanofi. Det kostede et kursfald på 5,5 pct. til 153,5 kr.


Regnskaber sendte North Media-aktien endte uændret i 14,8 kr., Solar steg 0,2 pct. til 434 kr. og aarhusianske Schouw & Co. endte med en kursstigning på 4,1 pct. til 375 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen