Berlingske Business
17:17Ejendomsaktie lukker med voldsomt fald

Aktier: USA-nyt trykker Vestas og høreapparat-aktier ned

William Demant
ARKIVFOTO: William Demants hovedsæde. Her støbeforme til høreapparater. Foto:

Det er på den anden side af Atlanten, at man skal finde årsagerne til, at William Demant Holding, GN Store Nord og Vestas udgør den mest faldende trio i middagshandlen torsdag.

I alle tre selskabers tilfælde er der kommet nemlig nyt fra USA, der kan på påvirke forretningerne negativt.

Nederst ligger William Demant med et fald på 3,7 pct. til 110,10 kr., Vestas dumper med 2,9 pct. til 414,00 kr., og GN dratter med 1,8 pct. til 134,50 kr.

Eliteindekset C20 Cap falder med 0,1 pct. til 958,94, efter at handlen ellers blev indledt med et lille plus, mens markederne venter på torsdagens helt store begivenhed: Resultatet af rentemødet i Den Europæiske Centralbank, ECB.

08BUS20161129-130245-4-1640.jpg

Aktierne i William Demant og GN Store Nord har vendt snuden ned, efter at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, med nye tiltag har banet vejen for en skærpelse af konkurrencesituationen på høreapparatmarkedet.

Myndighederne vil tillade salg af høreapparater i fri handel uden om audiologer i fremtiden, og det er skidt nyt, vurderer senioranalytiker i Sydbank Morten Imsgard.

»Det er dårligt nyt for branchen som helhed, fordi meget af den værdi som ligger rundt omkring høreapparatet i dag, er den service, der også følger med, når kunderne går ind til en audiolog for at få konsultation og efterfølgende rådgivning om, hvordan man får mest muligt ud af høreapparatet«, siger han til Ritzau Finans.

NY MILJØCHEF TYNGER VESTAS

I Vestas' tilfælde falder aktien, efter at den kommende præsident i USA, Donald Trump, har udnævnt klimaskeptikeren Scott Pruitt som ny chef for miljø- og energimyndigheden EPA. Vindmølleaktien har været nedadgående siden valget af Trump. Og det er forventningen, at Pruitt vil tilbagerulle nogle af de reguleringer på miljøområdet, som Barack Obama har indført.

vindmølle

A.P. Møller-Mærsk nyder i den modsatte ende af C20 Cap-indekset godt af et par opløftende nyheder. For det første viste kinesiske tal for eksport og import torsdag morgen sig betydeligt bedre end ventet for november efter en massiv skuffelse i oktober. Eksporten steg 5,9 pct. i yuan i november mod et ventet fald ifølge Bloomberg News på 1,0 pct.

Derudover understøttes Mærsk-aktierne af, at kapitalforvalteren Davy ifølge Bloomberg News har indledt dækning af aktierne med anbefalingen "outperform" med et kursmål på 14.000 kr. Mærsk B-aktien ligger i toppen af C20 med en stigning på 2,7 pct. til 10.390 kr.

Der er også analysenyt om TDC, som hos Kepler Cheuvreux har fået hævnet anbefalingen til "køb" fra tidligere "hold". Kursmålet er endvidere blevet hævet til 41 kr. fra tidligere 40 kr., skriver Bloomberg. TDC-aktien stiger 1,2 pct. til 35,20 kr.

TDC har i løbet om formiddagen også fremsat et tilbud om at købe udstedte obligationer tilbage mod kontant betaling. Formålet er at nedbringe selskabets gæld, oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse. Samlet venter TDC at købe obligationer tilbage for 350.000 mio. euro.

En løftet anbefaling og kursmål er der ligeledes til FLSmidth. Den kommer fra UBS, der nu anbefaler "neutral" af ingeniørkoncernens aktie mod tidligere "sælg". Kursmålet lyder nu på 290 kr., mens det tidligere var 225 kr. FLS-aktien, der bliver presset ud af eliteindekset C20 Cap 19. december, ligger 1,5 pct. højere i 289,10 kr.

Runevadd

USB har i øvrigt også kigget på ISS, og det har ført til, at anbefalingen her er hævet til "køb" fra tidligere "neutral". Det er med til at løfte aktien 1,6 pct. til 239,00 kr.

Parkens fodboldhold, FCK, sejrede onsdag aften 2-0 i sin sidste gruppekamp i Champions League over Club Brugge. Det var imidlertid ikke nok til at sikre videre avancement i den turnering. I stedet fortsætter klubben i Europa League efter nytår. Parkens aktie steg i morgenhandlen, men ved middagstid falder den med 2,0 pct. højere i 72 kr.

Senere torsdag kommer der regnskab fra malervarekoncernen Flügger.

ECB KOMMER MED VÆKSTSKØN

I løbet af eftermiddagen vil handlernes opmærksomhed vende sig mod Frankfurt, hvor ECB foruden resultatet af rentemødet for første gang kommer med skøn for vækst og inflation i 2019. Det er ventet, t ECB forlænger sit månedlige obligationsopkøbsprogram på 60 mia. euro.

RB PLUS PFS Svært at spare op til drømmeboligen

»Vi venter, at ECB forlænger opkøbsprogrammet ud over marts 2017 uden udfasning med seks måneder. Banken vil formentlig også lancere yderligere tiltag, blandt andet ekstralange likviditetsoperationer med gunstige vilkår, men ingen rentenedsættelse. En reduktion af opkøbet eller signaler om en udfasning kan påvirke obligationerne negativt,« vurderer Nordea.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen