Berlingske Business

Aktier: Udsigt til stille dag på kontoret

aktiehandel
Aktie- valutahandel i Danske Bank. Foto:

Der er mandag, som er årets sidste handelsdag, udsigt til en stille dag på kontoret for aktiehandlere og aktieinvestorer.

Der er ikke det store i kalenderen på årets sidste handelsdag og heller ikke udsigt til de store bevægelser, hvis man skal tro signalerne fra morgenens futures-marked.

Futures for det britiske FTSE 100-indeks ligger en spids lavere, og stort set uændret ligger de amerikanske futures, når der ses bort fra Nasdaq, der ligger med stigning på 0,1 pct.

Det danske eliteindeks C20 Cap steg fredag 1,1 pct. og lukkede i rekordniveauet 682,89. Årets 48. rekord. Dermed er det danske indeks steget små 32 pct. siden seneste nytår.

De danske banker kan få lidt fokus fra Børsens forside om den svenske storbank Handelsbanken, der udfordrer danske banker og realkreditinstitutter med et boliglån, der er et hit blandt danske boligejere.

Danske Bank lukkede fredag uændret i 134,80 kr., mens Sydbank steg marginalt til 142,70 kr., og Jyske Bank steg 1,3 pct. til 288 kr.

FLSmidth, der er eneste C20-elite, som er faldet i 2013, steg 3,6 pct. til 290,3 kr. fredag og kan fortsætte op mandag. Dels på efterveer fra fredagens ordre på 515 mio. kr. fra den qatarske cementproducent Al Khalij Cement og dels på pæn interesse for mineaktier ude i verden. I Australien stiger Rio Tinto og BHP Billiton i omegnen af 1 pct. Og også i USA var der stigninger i mineaktierne. Aluminiumsproducenten Alcoa steg med 2,5 pct. til 10,69 dollar, mens Freeport-McMoran Copper & Gold steg 1,5 pct. til 37,50 dollar.

Vestas steg 1,8 pct. til 159,8 kr. og kan fortsætte i fokus mandag. Vindmølleproducenten har haft godt gang i ordreindgangen i december. I juledagene samt fredag hentede Vestas fire ordrer på i alt 336 megawatt (MW), og hertil kom en rammeaftale, der potentielt kan rumme ekstra ordrer på 568 MW.

A.P. Møller - Mærsk gav juleaftensdag en julegave til investorerne, som fik aktien til at stige 2 pct. til 58.700 kr. fredag. Det skete, efter at selskabet meddelte, at Maersk Line hæver prisen på containerfragt fra Asien til Europa med 250 dollar per tyvefodscontainer fra den 6. januar. Dermed fortsætter armlægningsøvelsen blandt rederierne om rateniveauerne.

Lundbeck fik fredag af den europæiske lægemiddelstyrelse, EMA, godkendt sin ansøgning om at markedsføre det nye antidepressiv Vortioxetin - kendt som Brintellix - på det europæiske marked. Det blev honoreret med en kursstigning på 0,9 pct. til 135,50 kr.

Ude i fondsbørsens mørkere kroge kan Smartguy få lidt opmærksomhed, efter at selskabet oplyste, at Aktieselskabet af 14. oktober 2012 (Bestseller) tegner 18.479.500 stk. nye aktier i selskabet til kurs 2,35 kr. Kapitalforhøjelsen blev omtalt første gang 31. oktober, men dengang var den dog betinget af de østrigske konkurrencemyndighedernes godkendelse. Den foreligger nu.

Aktien i Smartguy faldt fredag 1,4 pct. til 2,07 kr.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen