Berlingske Business

Aktier: Udsigt til stigninger

Onsdagens negative tendens i Danmark kan blive vekslet til stigninger torsdag.

Efter bare seks minutters handel onsdag satte C20 Cap-indekset rekord i niveauet 1035,78, men fremgangen holdt kun omkring en time. Herefter blev der blæst retræte og facit blev et minus til C20 Cap-indekset på 0,4 pct. til 1025,44.

Indekset kan nærme sig rekordniveauet igen torsdag, da overraskende gode resultater fra adskillige virksomheder i USA peger i retning af en bedre regnskabssæson end ventet. S&P 500-indekset steg onsdag 0,5 pct., Dow Jones lukkede med et plus på 0,5 pct., mens Nasdaq-indekset haltede en anelse efter og sluttede med en stigning på 0,4 pct.

Desuden stiger Dax future 0,44 pct. torsdag morgen, mens Novozymes har opjusteret forventningerne til hele året efter et regnskab for første kvartal, som er en tand bedre end ventet blandt analytikerne.


Novozymes kom ud af første kvartal af 2015 med et overskud af primær drift (EBIT) på 979 mio. kr. og et nettoresultat på 707 mio. kr. mod henholdsvis 923 mio. kr. og 694 mio. kr. i den tilsvarende periode af 2014. Medianen af ni analytikeres estimater, indsamlet af Ritzau Estimates før regnskabet, var et EBIT-resultat på 958 mio. kr. og et overskud efter skat på 693 mio. kr.

- Det ser fint ud på alle tallene, faktisk lidt bedre end ventet. Det eneste, der stikker lidt ud, er, at indtjeningen fra vaskepulver er lidt lavere end ventet, siger aktieanalytiker Jesper Bamberger fra Nordea til Ritzau Finans.


Novozymes' omsætning steg i kvartalet 18 pct. til 3579 mio. kr. fra 3033 mio. kr. i første kvartal året før, mens overskudsgraden faldt til 27,4 pct. fra 30,4 pct.

Desuden fortsatte aktieopturen i Asien, efter markederne lukkede i Europa og USA. Det sker trods skuffende nøgletal fra både Japan og især Kina, hvor aktiviteten i fremstillingsøkonomien igen falder.

Faldet sender Kinas fremstillingsindustri ned til et etårigt lavpunkt og indikerer, at den økonomiske opbremsning fortsat er i fuld gang i verdens næststørste økonomi. Det betyder samtidig, at myndighederne fortsat skal slås for øge væksttakten, hvis målet om en vækst på omkring 7 pct. skal nås.

Trods de skuffende tal i Kina, forventer Jesper Bamberger, at de danske indeks skal op torsdag.

- Det er båret af appetit på aktier og fornuftige regnskaber, som tegner billedet af, at det går fornuftigt. Tallene fra Kina skuffer, men folk havde måske troet, at de skuffede mere. Det kan være, at der kommer flere lempelser, som holder dampen oppe i Kina, siger aktieanalytikeren.


Ikke langt fra verdens næststørste økonomi er koreanske Hyundai kommet med sit regnskab for årets tre første måneder. Bilproducenten skuffer analytikerne, da selskabet fik et resultat af den primære drift i garagen på 1590 mia. won, mens analytikerne ifølge Bloomberg News forventede et resultat på 1710 mia. won.

Salget er gået ned på grund af svigtende salg i Kina og en svækket brasiliansk real. Kina er Hyundais største marked, og et svigtende salg her rammer hårdt. Samtidig har den svækkede brasilianske valuta real betydet, at indtjeningen også halter her.

Hjemligt kan Carlsberg blive løftet torsdag, da Bernstein har hævet sit kursmål med knap 12 pct., mens Nordea har hævet Össurs kursmål til 26 kr. fra 22,5 kr. Carlsberg sluttede onsdagen 0,1 pct. højere i 614,50 kr., mens Össur-aktien lukkede uændret i 21,4 kr.


De store amerikanske aktiefutures ligger torsdag morgen med et beskedent fald på 0,1 pct., selvom det amerikanske onlineselskab Ebay, der er såvel markedsplads som auktionshus på nettet, overraskede positivt med en højere indtjening end ventet i første kvartal, da tallene blev offentliggjort efter børstid onsdag. Det har givet medvind i eftermarkedet.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen