Berlingske Business

Aktier: Udsigt til positiv amerikansk åbning

Der er udsigt til en behersket positiv åbning på de amerikanske aktiemarkeder fredag, hvor investorerne skal tage stilling til en række kvartalsregnskaber fra flere amerikanske virksomheder, som er landet inden markedets åbning.

Futures for de tre toneangivende amerikanske indeks, S&P 500, Nasdaq og Dow Jones, stiger fredag middag alle over 0,2 pct.

Medicinalselskabet Mylan, der leverede regnskab for tredje kvartal forud for åbningen på Wall Street, kan fredag komme i fokus på baggrund af selskabets lidt blandede regnskab. Mens omsætningen skuffende en smule, så var indtjeningen i kvartalet bedre end ventet.

Regnskabet viste et justeret resultat på 1,43 dollar per aktie, hvilket var over analytikernes forventninger ifølge Bloomberg News på 1,38 dollar. Omsætningen nåede med 2,7 mia. dollar i kvartalet ikke helt op på markedets forventninger, der lød på 2,8 mia. dollar.

Aktien stiger i det amerikanske formarked 0,5 pct. til 46 dollar.

Amerikanske Phillips 66, der beskæftiger sig med raffinering og salg af olie, overgik klart forventningerne i tredje kvartal. Det stod klart, efter at selskabet fremviste regnskab fredag morgen, og aktien kan blive en af dem, som løber med investorernes opmærksomhed ved markedets åbning.

Det justerede resultat per aktie landede på 3,02 dollar per aktie, hvilket var markant bedre end analytikernes prognoser, der ifølge estimater fra Bloomberg News lød på 2,25 dollar per aktie.

Samlet set bidrager det til et justeret resultat på 1647 mio. dollar mod et overskud på 1140 mio. dollar i samme periode 2014. Resultatet er godt hjulpet på vej af en lavere oliepris.

Aktien stiger i formarkedet 1,3 pct. til 87,50 dollar.

I det amerikanske formarkedet stiger også aktierne hos rejsesitet Expedia og solcelleproducenten First Solar pænt.

Expedia stiger 6,6 pct. til 135,49 dollar, efter at selskabet har rapporteret en indtjening, der slog analytikernes forventninger. First Solar stiger ligeledes 12 pct. til 57,11 dollar, efter at selskabet torsdag aften annoncerede en indtjening, der slog tidligere forventninger.

Det lykkedes også tandpastaproducenten Colgate-Palmolive at klemme et regnskab ud, inden åbningen på Wall Street. Regnskabet formåede lige akkurat at leve op til analytikernes forventninger.

Selskabet leverede en indtjening per aktie på 72 cent i tredje kvartal. Og det var præcist, hvad analytikerne havde forventet, viser data indsamlet af Bloomberg.

Forbrugsproducenten havde desuden en omsætning på 4 mia. dollar i perioden, der kun med en lille margin ikke levede op til analytikernes estimater, som lød på 4,09 mia. dollar ifølge en rundspørge foretaget af Zacks.

Selvom selskabet nogenlunde lever op til analytikernes forventninger, lader markedet imidlertid til at tage imod det med nogen skepsis, idet Colgate-Palmolive-aktien i det amerikanske formarked falder 1,2 pct. til 68,40 dollar.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen