Berlingske Business

Aktier: Udsigt til positiv åbning med stort plus til HP-selskaber

. Der er udsigt til stigninger på det amerikanske marked fredag, når handlen åbner kl. 15.30 dansk tid. Det er i hvert fald indikationerne på futuresmarkedet, hvor futures på de tre store indeks indikerer stigninger på 0,3-0,4 pct.

Torsdag lukkede de amerikanske indeks uens. Det bredere marked satte en stopper for de foregående dages kursskred med gevinster i industri- og energisegmentet, mens teknologipapirerne fortsatte glideturen nedad.

Torsdag lukkede S&P 500-indekset med et plus på 0,2 pct. i 2703,96. Dow Jones-indekset sluttede med en gevinst på knap 0,7 pct. i 24.962,48, mens Nasdaq endte med et tab på 0,1 pct. i 7210,09.

GODT NYT FRA OPSPLITTEDE HP

Selskabsspecifikt er der ikke meget nyt i vente fredag.

Hewlett Packard Enterprise, HPE, og HP, der tidligere var et selskab, skal have markedets dom for torsdagens overraskende gode regnskaber, der blev leveret efter børslukketid. HP stiger i formarkedet godt 7 pct., mens HPE stiger 13 pct.

Hewlett Packard Enterprise blæste forbi alle forventninger med en omsætningsstigning på ikke mindre end 11,2 pct. i selskabets første kvartal.

HPE's nettoresultat steg til 1,43 mia. dollar eller 0,89 dollar per aktie i første kvartal, der endte den 31. januar. Året før var overskuddet 267 mio. dollar eller 0,16 dollar per aktie.

Omsætningen steg til 7,7 mia. dollar fra 6,9 mia. dollar.

Virksomheden registrerede en gevinst på 1,8 mia. dollar på grund af den amerikanske skattereform.

HPE lancerede også stærkere end ventede estimater for indeværende kvartal og for hele 2018.

HP holdt et lidt mere adstadigt tempo i resultatvæksten. Overskuddet lød på 1,94 mia. dollar eller 1,16 dollar per aktie i kvartalet frem til den 31. januar mod 611 mio. dollar eller 0,36 dollar per aktie et år tidligere.

Selskabet nød godt af en engangsskattegevinst på 1,03 mia. dollar.

Forventningerne til 2018's indtjening per aktie lå over de gennemsnitlige analytikerestimater, og aktien blev honoreret med et kurshop på knap 7 pct. i eftermarkedet.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen