Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Aktier: Udsigt til plusser efter afværget tyrkisk kup

Der er lagt op til stigninger på det danske aktiemarked mandag, hvor weekendens mislykkede kup i Tyrkiet ikke ser ud til at påvirke investorernes humør.

Mindst 290 mennesker mistede livet i weekenden, da dele af det tyrkiske militær forsøgte at kuppe sig til magten, men det blev forholdsvis hurtigt afværget.

Fredag faldt det danske C20 Cap-indeks med 0,7 pct. til 1010,61, hvilket var tredje dag med fald, men mandag ser det altså ud til, at aktierne får et mindre comeback.

Mandag morgen stiger futures på det britiske FTSE 100-indeks og det tyske DAX-indeks med 0,3-0,4 pct.

- Kuppet blev slået ned, og det er gået i sig selv igen. Selv om der kan komme nogle efterveer, så ser det ikke umiddelbart ud til, at det kommer til at få nogen effekt på markederne her til morgen, siger Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank.

- Man skal huske på, at selv om Tyrkiet er tæt på Europa, så er det et land i kategorien "emerging markets", hvor man godt ved, at tingene er anderledes, og Tyrkiet har desuden ikke nogen voldsom stor effekt på økonomien i Europa, siger han.

Blandt selskaberne vil der væres fokus på Nordea og Danske Bank, der er de næste i C20 til at komme med regnskaber for anden kvartal henholdsvis onsdag og torsdag.

Mandag har den schweiziske storbank Credit Suisse hævet anbefalingen af Nordea til "outperform" fra "neutral", skriver Bloomberg News. Kursmålet i Credit Suisse er 9,30 euro eller knap 69,50 kr.

Nordea-aktien, der er faldet knap 25 pct. i år og dermed er den dårligste i C20, lukkede fredag i 57,45 kr. efter et hop på 1 pct. Danske Bank-aktien lukkede fredag i 176,10 kr. efter en stigning på 0,1 pct.

HANDELSBANKEN SKÆRER PANDORA

I en anden sektor har Pandora fået sænket kursmålet hos Handelsbanken med en halvtredser til 1150 kr. Anbefalingen er ifølge Bloomberg fortsat "køb", og dermed spår den svenske bank et potentiale på 35 pct. fra den nuværende kurs på 852,50 kr.

Der kan også komme en smule opmærksomhed omkring ingeniørkoncernen FLSmidth, der sluttede sidste uge med en god fredag, efter at kollegaen Atlas Copco overraskede positivt med sit regnskab.

FLSmidth-aktien steg fredag 1,3 pct. til 265,60 kr., og mandag kan der igen være fokus på aktien, da der kommer nyt fra konkurrenten Sandvik, som er aktuel med friske regnskabstal.

Uden for C20 er det værd at holde øje med Dong Energy, da Finans mandag skriver om faldende priser på elmarkedet.

Den udvikling har kostet millioner af kroner for de store pensionsselskaber, der har investeret i vindmøller, blandt andet ved at købe vindmølleparker udviklet og opført af Dong Energy.

Derudover har softwarehuset Columbus gennemført købet af den amerikanske konsulentvirksomhed CSG. Købet var betinget af opfyldelse af enkelte medarbejderforhold, der nu er faldet på plads, oplyser selskabet.

Blandt de små selskaber på fondsbørsen kan der komme fokus på de børsnoterede fodboldklubber, der i weekenden tog hul på den nye sæson i Alka Superligaen.

Det endte med sejre til FC København, Brøndby og AGF, mens Silkeborg IF og Aab spillede uafgjort.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen