Berlingske Business
17:42

Aktier: Udsigt til let positiv åbning med Genmab i fokus

HEDGE FUNDS-SHORTING/
Arkivfoto: Genmab kan komme i fokus efter en positiv analyse af selskabet, og overordnet for det danske aktiemarked er der tirsdag udsigt til en let positiv åbning. Foto:

Genmab kan komme i fokus efter en positiv analyse af selskabet, og overordnet for det danske aktiemarked er der tirsdag udsigt til en let positiv åbning.

Flere investorer vil formentlig forholde sig afventende forud for det todages møde, der tirsdag starter i den amerikanske centralbank og ventes at munde ud i endnu en renteforhøjelse.

Amerikanske aktiefutures peger fra morgenstunden marginalt ned, men den tyske DAX futures peger marginalt op. Det danske aktiemarked ventes at ville følge efter tyskerne og måske stige et nøk.

C20 Cap-indekset lukkede mandag med et plus på 0,5 pct. i indeks 1075,03. Det var blandt andet Genmab, Lundbeck og Mærsk, der holdt det danske aktiemarked i grønt.

Tirsdag kan det være værd fortsat at holde øje med Genmab, der har fået løftet kursmålet af Jefferies. I den ende af indekset kan Nets bevæge sig efter tirsdag at have sat endnu en bundlukkerekord.

Genmab logo PR-foto Genmab A/S

GENMAB MÅL LØFTET AF JEFFERIES

Genmab, der steg 2 pct. mandag til 1420 kr., har fået løftet kursmålet med 250 kr. til 1750 kr. af finanshuset Jefferies, der venter, at medicinalselskabets kræftmiddel Darzalex bliver en endnu større salgssucces end oprindeligt antaget. Det amerikanske børshus har løftet sit topsalgsestimat for Darzalex med 1,1 mia. dollar, eller 7,7 mia. kr., til 8,1 mia. dollar alene i knoglemarvskræft.

Samtidig fastholder analytiker Peter Welford et risikojusteret estimat på 2 mia. dollar i topsalg over for andre kræfttyper.

Darzalex markedsføres af Genmabs partner - det Johnson & Johnson-ejede Janssen - mens Genmab er berettiget til at modtage procenter eller såkaldte royalties af salget. Og der er ifølge Jefferies udsigt til, at indtægterne vil accelerere, da Darzalex vil vinde hurtigere indpas i behandlingen af knoglemarvskræftpatienter end oprindeligt forudset.

LØFT TIL MÆRSK

A.P. Møller-Mærsk B fik mandag varme anbefalinger og kursmålsløft fra storbankerne Nordea og Danske Bank, som gav aktien læ for den seneste uges fald i oliepris og fragtrater.

Bavarian Nordic, der mandag steg 4,5 pct. til 326 kr., er inde i en god gænge efter fredagens melding om samarbejde med Roche. Fredag steg aktien 6,3 pct. og er nu i år steget 31 pct. Mandag blev kursmålet på aktien løftet 14 pct. af amerikanske Maxim.

Businessman running away from a huge hand

AFTALE TIL ATLANTIC

Der kan også være stigninger i vente til det kriseramte færøske olieselskab Atlantic Petroleum, der faldt 3,6 pct. til 10,80 kr. mandag. Selskabet har omlagt gæld og fået adgang til ny finansiering på sammenlagt op til 8 mio. pund, eller omtrent 68 mio. kr. Der er tale om en næsten ti måneder gammel låneaftale med samarbejdspartneren London Oil & Gas, som nu effektueres, efter at alle vilkår er blevet mødt.

Investorerne flokkes mildt sagt ikke om aktierne i Nets, der mandag satte endnu en ny og kedelig bundrekord, da aktien lukkede i 109,30 kr. efter et fald på 0,8 pct. Det var endnu en gang den laveste lukkekurs siden selskabets børsintroduktion til 150 kr. tilbage i september sidste år.

Der fragår et udbytte på 8 kr. i Lån og Spar, der klukkede i 505 kr. mandag.

Der er kun småregnskaber i vente. Erria og Newcap kommer begge med regnskaber for fjerde kvartal 2016. Erria lukkede mandag i 11 kr. efter en stigning på 1,9 pct. og Newcap lukkede i 2,31 kr. efter en stigning på 0,4 pct.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen