Berlingske Business
14:25Musikduo stævner Hennes og Mauritz

Aktier: Udsigt til at USA-aktier må bide i græsset

Stemningen på de amerikanske aktiemarkeder ser fra åbningen ud til at være næsten lige så mut, som den må formodes at have været i Carolina Panthers' omklædningsrum efter det klare Super Bowl-nederlag til Denver Broncos natten til mandag.

Mange investorer vil sandsynligvis se sig om efter markedets nødudgange, nøjagtig som Carolina Panthers' stjerne-quarterback, Cam Newton, der trak hætten over hovedet og udvandrede fra pressemødet oven på Super Bowl-nederlaget.

Futures indikerer i hvert fald, at S&P 500-indekset vil gå i minus med 1,6 pct., mens Nasdaq indikeres i minus med 2,4 pct. - omkring det laveste niveau siden oktober 2014. Dow Jones Industrial Average indikeres 1,6 pct. nede.

- Markedet er ubarmhjertigt, det er meget nervøst. Det er de samme bekymringer igen - det er Kina, oliepriser, og så ser du bekræftelse i de økonomiske nøgletal. Hvis klienterne bliver nervøse, og du vil tage nogle penge af bordet, er det meget nemt at sælge de store navne, hvor der stadig er masser af profit tilbage i stedet for at tage et tab på andre navne, siger Philippe Gijsels, chefstrateg hos BNP Paribas Fortis til Bloomberg News.

Cocktailen af bekymring for afmatning i Kina, faldende oliepriser og et renteløft fra den amerikanske centralbank har fået syv ud af 21 strateger adspurgt af Bloomberg News til at sænke deres prognoser for S&P 500-indeksets udvikling i 2016.

Mandag viste nøgletal fra Kina godt nok et fald i valutareserven i januar på 99,5 mia. dollar, hvilket ikke var helt så slemt som ventet, idet analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet et fald på 120 mia. dollar. Til gengæld er olieprisen faldet på ny, og WTI-olien koster mandag igen under 30 dollar per tønde.

En af de aktier, der kan lyse op i et ellers trist marked, er legetøjsproducenten Hasbro, der indikeres i plus med 3,8 pct. Lego-rivalen har haft kraften fra den nye Star Wars-film med sig og aflagt et stærkt regnskab for fjerde kvartal. Det justerede overskud per aktie rundede 1,39 dollar mod analytikernes prognose på 1,29 dollar ifølge Bloomberg News.

Facebook-aktien ser ud til at blive sendt i minus med knap 3,7 pct. fra åbningen. De indiske myndigheder har afvist en række mobilselskabers planer om at opkræve forskellige satser for web-adgang afhængigt af, hvilken type indhold der bliver anvendt.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen