Berlingske Business

Aktier: Udlandet løfter Ambu i rekord - Genmab går til tops

Genmab logo PR-foto Genmab A/S
Foto:

Ambu og Genmab har lagt sig i overhalingsbanen fra åbningen af aktiemarkedet onsdag, hvor frygten for en handelskrig er trådt noget i baggrunden.

De amerikanske aktier faldt godt nok tirsdag, efter at USA og Kina havde udvekslet nye toldafgifter, men markedet rettede sig efter dansk børslukketid, og onsdag morgen peger S&P 500-futuren på en positiv åbning på 0,2 pct.

Også de store europæiske børser er præget af stigninger, og i Asien har børserne hele onsdagen ligget godt til. Det danske C25-indeks er åbnet 1 pct. højere 1122,56 efter et fald på 0,8 pct. tirsdag.

- Det er nogle ret volatile markeder. I går var vi meget tynget af frygten for en handelskrig, og jeg tror, at vi indtil den 6. juli, hvor importtolden træder i kraft, kommer til at se markedet sejle lidt frem og tilbage, sagde børsmægler i ABG Sundal Collier Nikolaj Holmsgaard til Ritzau Finans inden åbningen.

Ambu har sat kurs mod rekord efter en stigning på 3,3 pct. til 223,60 kr. Der er umiddelbart ikke nyt fremme. Største nettokøber er anonyme mæglere, hvilket typisk dækker over udenlandske investorer.

Selskabsspecifikt er der godt nyt til Genmab, der har fået hævet anbefalingen til overvægt fra neutral hos JPMorgan. Børshuset har samtidig skåret kursmålet med 100 kr. til 1150 kr., hvilket dog stadig er noget højere end slutkursen tirsdag, hvor Genmab steg 1 pct. til 960,20 kr. Onsdag har aktien lagt fra land med en stigning på yderligere 3,4 pct. til 993 kr.

Analysehuset Symphony Health har offentliggjort salgstal for Genmabs kræftmiddel Darzalex i USA i maj. Midlet solgte for 122 mio. dollar, hvilket var 12 pct. mere på månedsbasis og næsten 51 pct. mere sammenlignet med maj sidste år. I forhold til ABG's estimat på 113-115 mio. dollar og Sydbanks estimat på godt 119 mio. dollar var salgstallene også pæne.

DSV I FOKUS

DSV har fået nyt fra det amerikanske pakkeselskab Fedex, der sent tirsdag præsenterede et regnskab for perioden marts til og med maj, som overgik forventningerne. Fedex leverede i kvartalet et justeret overskud per aktie på 5,91 dollar, mens analytikere havde ventet et justeret overskud per aktie på 5,69 dollar ifølge Bloomberg. Fedex faldt dog ikke desto mindre 0,3 pct. på eftermarkedet.

Herhjemme er DSV åbnet 1,5 pct. højere end tirsdag, hvor aktien dykkede 3,6 pct

- Risikoen for en handelskrig satte sig tirsdag i transportaktierne. DSV og Mærsk faldt begge, og jeg tror godt, at de kan få lov til at stige i dag, hvor markederne peger op ad, vurderede Nikolaj Holmsgaard inden åbningen.

Morningstar har onsdag revurderet potentialet i DSV og har hævet anbefalingen til "hold" fra "sælg". Kursmålet på 403 kr. fastholdes, fremgår det af data fra Bloomberg News

Mærsk, der har hentet Carolina Dybeck Happe i svenske Assa Abloy til stillingen som finansdirektør, er åbnet 2,1 pct. højere i 9294 kr. målt på B-aktien. Barclays har hævet sit kursmål for Mærsk-aktien til 11.000 kr. fra 9800 kr.

Fra bankerne er der også kommet nyt om Coloplast, der har fået hævet anbefalingen af Erste Group til hold fra sælg, fremgår det af data fra Bloomberg. Erste Group har intet kursmål for aktien. Coloplast stiger 1,5 pct. til 630,20 kr.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen