Berlingske Business

Aktier: Uændret åbning i vente - fokus på Matas

Det danske aktiemarked fulgte fredag store stigninger på de internationale aktiebørser.

Det danske aktiemarked fulgte fredag store stigninger på de internationale aktiebørser, hvor ikke mindst opløftende væksttal fra USA var med til at løfte stemningen på markederne. Herhjemme blev det til en stigning i C20 Cap-indekset på hele 3,3 pct. til 975,47.

De amerikanske markeder steg også pænt, men ændrede sig dog ikke nævneværdigt efter dansk børslukketid, hvilket kunne tyde på en rolig åbning fredag på det danske marked. Den tyske Dax-future peger på en marginal positiv åbning fredag i størrelsesordenen 0,2 pct.

Gårsdagens væksttal fra USA kan dog på ny give plusser i løbet af dagen, vurderer senioraktierådgiver Jesper Bamberger fra Nordea.

Der vil fra åbningen være fokus på Matas, efter at materialisten fredag morgen aflagde regnskab for første kvartal. Omsætningen formåede med 826,5 mio. kr. i kvartalet ikke at leve op til forventningerne, men selskabet fastholder dog sin prognose for hele året.

- Det danske detailhandelsmarked er fortsat karakteriseret ved lav vækst, hvilket sammenholdt med bl.a. et mindre salg af sommersæsonprodukter og deraf mindre trafik i butikkerne, medførte en omsætningsudvikling på et lavere niveau end forventet, siger Terje List, administrerende direktør i Matas i regnskabet og fortsætter:

- På trods heraf har vi alligevel evnet at skabe et tilfredsstillende resultat i 1. kvartal 2015/16 og bibeholdt vores overordnede markedsandel. En stærk markedsposition, god strategieksekvering og stram omkostningsstyring har været de vigtigste årsager til dette.

Selvom omsætningen faldt marginalt i forhold til samme periode året før, formåede selskabet at øge nettoresultatet til 86,4 mio. kr. fra 67,6 mio. kr.

Matas-aktien steg torsdag 4,4 pct. til 141 kr.

Der vil endvidere være fortsat fokus ISS efter torsdagens regnskab fra service- og facilityvirksomheden. Regnskabet var bedre end ventet, hvilket siden har fået analytikerne hos Goldman Sachs til at løfte kursmålet for aktien med 10 kr. til 264 kr. ISS var blandt torsdagens mest stigende C20-aktier med et plus på 5,9 pct. til 231 kr.

Novo Nordisk, der torsdag steg 3,6 pct. til 370,10 kr., er kommet under luppen hos amerikanske Leerink, der har indledt dækning med anbefalingen ”marketperform” og et kursmål på 374 kr.

A.P. Møller-Mærsk kan tiltrække sig opmærksomhed fredag, hvor investorerne i løbet af dagen kan se, om Maersk Lines bebudede rateforhøjelse på Asien-Europa-ruten fra 1/9 har slået igennem i ugens rater. Torsdag steg Mærsk B 1,6 pct. til 11.300 kr.

Carlsberg har fået sænket kursmålet med 25 kr. til 610 kr. hos finanshuset Bernstein. Bryggerikoncernens aktie steg 3 pct. til 505,50 kr. torsdag.

Der fragår fredag udbytte på 2 kr. per aktie i aktien i Harboes. Aktien steg torsdag 0,5 pct. til 102 kr.

Brøndby IF har fredag morgen ligeledes afleveret regnskab for andet kvartal. Her blev forventningerne til hele året fastholdt. Klubbens aktie steg torsdag 1,2 pct. til 1,65.

Regnskab har der også været fra Zealand Pharma, som kom i ud af andet kvartal med et nettoresultat på minus 76,8 mio. kr. mod 47,7 mio. kr. i underskud i samme periode sidste år. Selskabet justerede i regnskabet forventningerne til årets milepælsbetalinger op til 155 mio. kr. fra 140 mio. kr. Aktien steg 4,7 pct. til 133,50 kr.

Der kommer fredag endvidere regnskab fra Euroinvestor, Skako, A&O Johansen samt Egetæpper.

Katrine Overgaard orienterer om aktiemarkedets bevægelser:

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen