Berlingske Business

Aktier: Tyrkisk krisebekymring giver brede fald

Tyrkisk vrede regner ned over Merkel
Den finansielle krise i Tyrkiet bidrager fredag middag til en negativ stemning på de europæiske aktiemarkeder, da investorerne er bekymret for, at problemerne kan sprede sig til andre økonomier, herunder først og fremmest europæiske banker med eksponering i det kriseramte land. Foto:

Den finansielle krise i Tyrkiet bidrager fredag middag til en negativ stemning på de europæiske aktiemarkeder, da investorerne er bekymret for, at problemerne kan sprede sig til andre økonomier, herunder først og fremmest europæiske banker med eksponering i det kriseramte land.

Ifølge Financial Times skulle Den Europæiske Centralbank i stigende grad være bekymret for udviklingen og den mulige påvirkning af banksektoren generelt. I fredagens marked er den tyrkiske valuta nærmest kollapset og har blandt andet smidt 7 pct. mod den amerikanske dollar - til et rekordsvagt niveau.

ACCELERERENDE NEDTUR

»I nogen tid har investorerne set på den udfoldende valutakrise i Tyrkiet som et lokalt problem, men den accelererende hastighed af faldet ser ud til at rejse bekymringer over europæiske bankers eksponering til det tyrkiske banksystem,« siger chefmarkedsanalytiker Michael Hewson fra CMC Markets til Marketwatch.

Samtidig har de amerikanske sanktioner mod Rusland skabt bekymringer for den tyske økonomi, og dertil kommer de efterhånden langvarige handelsbekymringer som følge af toldkrigen mellem USA og først og fremmest Kina.

Det tyske DAX-indeks ligger fredag ved 13-tiden 1,5 pct. lavere og er dermed et af de europæiske markeder med det største fald. Euro Stoxx 600-indekset med de største aktier i Europa falder lidt mere begrænset 0,8 pct. Her trækker samtlige 19 sektorer i indekset ned, men mineselskaberne falder mest med 1,8 pct., mens bankerne som sektor ligger 1,5 pct. lavere.

BANKER STÅR FOR SKUD

I Frankfurt falder Deutsche Bank med 3,8 pct. mest i DAX-indekset. Franske BNP Paribas, italienske Unicredit og spanske BBVA, som ifølge Reuters ses værende mest eksponeret mod Tyrkiet, falder desuden mellem 3 og 4 pct. Herhjemme trodser Danske Bank udviklingen blandt de store europæiske banker med en stigning på 1,2 pct.

På børsen i London falder det russiske guldmineselskab Evraz med 8,6 pct., hvilket er det største fald i FTSE 100, efter at finanshuset VTB Capital har sænket anbefalingen af den og den russiske rubel er svækket til det svageste niveau mod dollar siden juli 2016.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen