Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Aktier: Tvivlende investorer holdt sig på sidelinjen

De amerikanske aktieinvestorer var noget i tvivl om retningen torsdag. Halvsløje data i den vigtige månedlige jobrapport lå til at give aktierne et skub højere, men det verserende drama om Grækenland fik mange til at holde igen op til den lange weekend.

S&P 500-indekset lukkede med et marginalt fald på under 1 point til 2076,78. Dow Jones lukkede med et minus på knap 0,2 pct. til 17.730,11, mens Nasdaq-indekset endte dagen med et fald på knap 0,1 pct. til 5009,21.

Omsætningen lå i den absolut lave ende med godt 700 mio. aktier handlet på New York Stock Exchange, mens Nasdaq-børsen omsatte beskedne 1,5 mia. aktier.

- Man skulle tro, at jobrapporten ville have fået markedet til at stige, men det er ikke sket på grund af Grækenland. Markedet kan ikke - og vil ikke - finde fodfæste før afstemningen, og ethvert fald eller enhver stigning er i sidste ende hvid støj, indtil det er overstået, siger aktieanalytiker Michael Antonelli fra Robert W. Baird & Co. til Bloomberg News.

Den fremrykkede amerikanske arbejdsmarkedsrapport for juni, der er en af grundstenene i den amerikanske centralbanks vurdering af den økonomiske fremgang, blev en fuser.

Rapporten viste en jobskabelse på 223.000 uden for landbruget, mens økonomerne havde ventet 233.000 nye job. Arbejdsløsheden faldt fra 5,5 pct. til 5,3 pct. i juni mod en ventet ledighed på 5,4 pct., hvilket dog forklares med, at mange har forladt arbejdsstyrken.

Mest skuffende var dog lønudviklingen, der er det tredje parameter, som Federal Reserve tager særdeles alvorligt, inden normaliseringen af pengepolitikken tager sidste skridt med renteforhøjelser.

De gennemsnitlige timelønninger var uændrede i forhold til måneden før, mens der på årsbasis var en stigning på 2,0 pct. Markedet havde ventet en stigning på 0,2 pct. på månedsbasis og på 2,3 pct. på årsbasis.

Heller ikke de sekundære økonomiske nøgletal for fabriksordrer og nytilmeldte ledige var opløftende læsning, og så forblev mange investorer på sidelinjen.

Fra rækken at amerikanske selskaber har Yelp - i hvert fald midlertidigt - opgivet at finde en køber til virksomheden. Goldman Sachs var ellers hyret til at for at søge efter potentielle budgivere, men nu er det besluttet ikke at forfølge det planlagte salg, selv om der var flere interessenter. Yelp fald 10 pct.

Den svenske hvidevaregigant Electrolux faldt 2,5 pct. i USA, og forlængede dermed onsdagens kursfald, der blev udløst af det amerikanske justitsministeriums beslutning om at stoppe overtagelse af GE Appliances.

El-bilproducenten Tesla præsenterede stærke salgstal for andet kvartal. Salget af Model S løb op i 11.500 styk, svarende til en stigning på 52 pct. i forhold til det foregående kvartal. Tesla-aktien steg 3,2 pct.

Paypal har givet et bud på konkurrenten Xoom på 25 dollar per aktie. Dermed værdisættes Xoom til 890 mio. dollar, hvilket sendte aktien 21 pct. op.

Mikroprocessor-producenten Intel lå i toppen blandt de store aktier med et plus på 1,3 pct. Stigningen kom på baggrund af, at halvledergigantens topchef, Renée James, har besluttet sig til at forlade stillingen for at forsøge sig andetsteds.

Fredag morgen ligger futures på de tre aktieindeks med små fald i Asien. Det amerikanske marked er lukket, da USA tager forskud på lørdagens uafhængighedsdag.

/ritzau/FINANS

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen