Berlingske Business
16:47Eks-storaktionær i Parken må opgive center i Glostrup

Aktier: Tunge spillere som Novo sender C20 sydover

Novo Nordisk
Foto:

Uden de store nyheder at handle på sender investorerne en stribe af de mere tunge aktier sydover i tirsdagens handel, og det er med til at give et samlet fald for eliteindekset C20 Cap.

Kort før middag falder C20 Cap med 0,3 pct. til 1144,13, og dermed er noget af mandagens plus på 0,5 pct. forsvundet igen.

Samtidig med den lidt sure stemning herhjemme er der generelt positive markeder rundt om i resten af Europa, hvor blandt andet det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks går frem med 0,2 pct.

Årsagen til, at det danske marked falder, når de europæiske kolleger oplever en lille fremgang, skal findes i sammensætningen og og vægtningen af nogle af de større selskaber herhjemme, forklarer chefhandler Mads Zink fra Danske Bank.

Det er primært på grund af Novo, der vægter tungt i indekset. Vestas er også i minus, ligesom Pandora er det, og Mærsk er det. Så det er de lidt større aktier, der er i minus og er med til at trække indekset det. Men det er mere tilfældigt end så meget andet, siger han.

I forhold til Novo Nordisk, der falder 0,8 pct. til 275 kr., har Danske Banks chefhandler ikke noteret noget, som kan tale for det lille kursdyk.

»Ikke andet end at udlandet er lidt sælgende i aktien igen i dag. Men nej, vi har ikke bidt mærke i noget, der skal få aktien til at falde, som den gør. Det beror nok på tilfældigheder,« siger Mads Zink.

Med til historien om Novo Nordisk hører det dog, at medicinalaktien mandag steg med 1,7 pct., og derfor kan nogle investorer have set en mulighed for hurtig gevinsthjemtagning tirsdag.

GENMAB TAGER BUNDEN

I bunden af eliteindekset ligger Genmab med et fald på 1,1 pct. til 1385 kr., som følger efter mandagens fald på 1,2 pct. Heller ikke i dette tilfælde har Danske Banks chefhandler bidt mærke i noget, der taler for kursfaldet i tirsdagens handel.

»Det er lidt samme mønster som med Novo. Faktisk ligger farma- og biotekaktier en smule underdrejet i hele Europa og ikke kun i Danmark i dag. Men i Danmark vægter de typer aktier bare tungere, og det er også derfor, at det danske marked ligger længere nede,« siger Mads Zink.

»Modsat er det banker, der performer bedst i Europa i dag. Og den type aktier vægter bare ikke lige så tungt herhjemme, som det er tilfældet andre steder i Europa,« tilføjer han.

I toppen af C20 Cap trodser Lundbeck den generelle udvikling med en stigning på 0,8 pct. til 346,7 kr. Også her er der stille og intet selskabsnyt til at begrunde tirsdagens stigningen, der følger efter plusser både mandag og fredag.

REGNSKABER UDEN FOR C20

Uden for eliteindekset kommer der ved middagstid tal for første kvartal fra Topdanmark, og forinden går forsikringsselskabet frem med 0,3 pct. til 190,2 kr.

Op til regnskabsaflæggelsen har estimater indsamlet af Ritzau Estimates peget mod blandt andet en fordobling af bundlinjen sammenlignet med samme periode sidste år - primært på baggrund af en forventet kraftig forbedring i investeringsresultatet.

Regnskab er der allerede kommet fra fodboldklubben Brøndby IF, der stiger 1,6 pct. til 0,64 kr. Første kvartal i år gav en lidt bedre toplinje i forhold til samme periode sidste år, mens underskuddet skrumpede markant ind.

Slutteligt har Københavns Lufthavne, der ligger uændret i 5640 kr., oplyst, at en af selskabets nuværende ejere, Macquarie, har igangsat en proces, som kan resultere i et salg af aktier i Kastrup-lufthavnen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen