Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Aktier: Tryg tager fokus i marked med negativ undertone

Der er lagt op til en stille åbning med en let negativ underliggende tone på det danske aktiemarked tirsdag morgen, hvor der blandt andet er fokus på regnskabet fra forsikringskoncernen Tryg.

De amerikanske aktier steg 0,5 pct. mandag, hvor såvel højere oliepriser som en højere sandsynlighed for Hillary Clinton som vinder af præsidentvalget i USA i næste måned lagde en solid bund under aktiemarkedet.

Stigningerne er fortsat på de store asiatiske aktiemarkeder tirsdag morgen, mens de amerikanske aktiefutures viger op mod 0,2 pct. efter en ellers positiv åbning. Den tyske DAX-future åbner tirsdag morgen med et minus på 0,2 pct.

Mandag lukkede C20 Cap med en samlet stigning på 0,4 pct. til 1012,96.

A.P. Møller-Mærsk kan blive efterspurgt, efter at det er kommet frem, at koncernens havneterminalselskab, APM Terminals, er med i kampen om konstruktion og drift af en havneterminal tæt ved Corozal ved Panamakanalens udmunding til Stillehavet.

Kanalen har inviteret i alt fire prækvalificerede terminaloperatører til at komme med bud på en koncession heriblandt APM Terminals. A.P. Møller-Mærsk B-aktien steg mandag 1 pct. til 9705 kr.

TRYG-REGNSKAB ENDNU MERE SOLIDT END VENTET

Forsikringsselskabet Tryg fremlagde tirsdag morgen regnskab for tredje kvartal, der generelt var bedre end ventet af analytikerne.

Nettoresultatet landede på 732 mio. kr., hvor analytikerne ifølge et medianestimat indsamlet Ritzau Estimates havde regnet med et resultat på 661 mio. kr.

Resultatet af selve forsikringsdriften steg til 744 mio. kr. fra 647 mio. kr. mod analytikernes ventede 725 mio. kr., og investeringsafkastet steg til 191 mio. kr., hvor analytikerne estimerede et plus på 128 mio. kr.

Også combined ratio - der udtrykker erstatninger og omkostninger i forhold til præmieindtægterne - var med 83,7 bedre end konsensus på 84,4.

En fastholdelse forventningerne til hele året tegner godt for aktien, der mandag steg 0,7 pct. til 140,10 kr.

Betalingsselskabet Nets vil ifølge Børsen benytte e-boks, som folk i stor stil er tvunget til at bruge, til at sælge sit produkt Betalingsservice. Men det er i strid med konkurrenceloven, mener konkurrenten Clearhaus. Nets-aktien, der er blevet holdt oppe af stabiliseringsopkøb fra introduktionsbankerne siden børsnoteringen, steg mandag 0,4 pct. til 136,50.

Vestas er udfordret af et styrtdyk i prisen på solceller. Det indrømmer Vestas' topchef, Anders Runevad, der ifølge Berlingske Business anser solcellerne som vindmøllernes største konkurrent. Vestas-aktien steg mandag 0,6 pct. til 551 kr.

Genmab fik i weekenden den amerikanske Priority Review-status for brug af Daratumumab i visse bestemte kombinationsbehandlinger. Det gav anledning til en stigning i Genmab-aktien mandag på 1 pct. til 1147 kr.

Også Lundbeck fik nyt fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, der har godkendt det antiepileptiske middel Carnexiv som midlertidig erstatning for andre typer medicin hos patienter med visse typer epileptiske anfald. Lundbeck steg efterfølgende 2,5 pct. til 222,20 kr.

Omvendt forsatte kvalerne for Novo Nordisk, der skal bruge yderligere tid og kræfter på at få godkendt det hurtigtvirkende middel Fiasp i USA. Aktien har dog fået så mange klø, at mange investorer ser ethvert dyk i kursen som en mulighed for at gøre et godt køb, og aktien steg mandag 0,2 pct. til 270,70 kr. i København.

På Wall Street faldt koncernens amerikanske notering 0,4 pct. til 40,58 dollar. Det skyldes dog en styrkelse af dollar, idet noteringen svarer til en kurs på 271,38 kr. tirsdag morgen.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen