Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Aktier: Tryg straffes fortsat i marked uden fast tendens

Straffeekspeditionen mod Tryg-aktien efter onsdagens skuffende regnskab fortsætter torsdag i et aktiemarked, der i formiddagstimerne generelt er præget af gevinsthjemtagning og faldende kurser, uden at det af den grund skal tages for givet, at dagen vil ende negativt.

Det toneangivende C20 Cap-indeks ligger torsdag middag i 1018,6 eller 0,7 pct. lavere end onsdagens slutniveau.

- Morgenen har været præget af gevinsthjemtagning, uden at der har været tale om en generelt negativ stemning. Det er nok det nærmeste man kan komme på det, vurderer chefaktiehandler i Danske Bank, Mads Zink, i en kommentar til formiddagens danske aktiemarked.

- Men der er er ikke nogen negativ trend i markedet. Den positive trend, vi har været inde i lang tid, er der stadigvæk, og i dag kan det sagtens vende - det kan både blive en dreng og en pige, beroliger chefaktiehandleren.

For Tryg-aktien er tendensen imidlertid ganske klar. Aktien er torsdag middag faldet 2,8 pct. til 791 kr. efter onsdagens skred på 4,5 pct. som kvittering for et regnskab, der især skuffede for forsikringsdriften. Men det er helt rimeligt, at aktien fortsat befinder sig på pinebænken, mener Mads Zink:

- Tryg er jo meget dyr, og regnskabet satte måske en streg under, at den er blevet for dyr. Vi nedjusterede aktien til "salg" for et par uger siden, så vi synes ikke, at det er helt unfair, at den sætter sig lidt oven på regnskabet, noterer Mads Zink.

Torsdag formiddag er det finanskæmpen Goldman Sachs, der langer ud efter forsikringsaktien med en sænkning af kursmålet til 800 kr. fra 830 kr. Og franske Exane bidrager med en sænkning af anbefalingen af aktien til "neutral" fra "outperform".


Tæt på bunden af eliteindekset ligger servicekoncernen ISS, der udbetaler udbytte på 4,90 kr. til aktionærerne. Men aktien falder 2,6 pct. eller 6,00 kr. til 228,10 kr. torsdag middag.

I toppen af indekset troner FLSmidth og Carlsberg med stigninger på henholdsvis 0,6 pct. til 305,70 kr. og 0,4 pct. til 622 kr. uden selskabsspecifikke nyheder.

Som den bløde mellemvare ligger Novo-aktien 0,8 pct. lavere i 384,50 kr. Den franske storbank Société Générale har indledt dækning af selskabet med anbefalingen "sælg" og et kursmål på 350 kr. Den franske banks holdning divergerer fra størstedelen af analytikerne, som ifølge Bloomberg anbefaler "køb" af aktien.

Danske Bank har i løbet af formiddagen præsenteret en trio af nye eller justerede anbefalinger:

- For NNIT-aktien indledes analysedækningen med anbefalingen "hold" og kursmålet 165 kr. Aktien trækker sig torsdag middag 0,3 pct. til 162,50 kr.

- For Novozymes sænkes anbefalingen til "hold" fra "køb", og kursmålet reduceres til 320 kr. fra 350 kr. Omvendt løfter ABG Sundal Collier sit kursmål fra aktien til 400 kr. fra 350 kr. Aktien reagerer med et fald på 0,4 pct. til 341,40 kr.

- Og for Nordea-aktien sænker Danske Bank anbefalingen til "hold" fra "køb". Men aktien stiger 0,2 pct. til 88,30 kr.

Dagens regnskabsaktuelle aktie er B&O, der er kommet ud af tredje kvartal af det forskudte regnskabsår 2014/15 med et overskud efter skat på 17 mio. kr. sammenlignet med et underskud på 32 mio. kr. i samme periode sidste år. Omsætningen steg til 800 mio. kr. fra 675 mio. kr. Men i Nordamerika faldt omsætningen, og det bekymrer.

Jesper Christensen, aktieanalytiker i Alm. Brand Markets betegner regnskabet som "et lille mellemmåltid inden hovedmåltidet kommer med årsregnskabet".

Aktiemarkedet skyller regnskabet, som var delvist kendt på forhånd, ned med en kursstigning på 0,8 pct. til 65,50 kr.

I den maritime del af det danske aktiemarked må rederiet Norden notere sig, at ABG Sundal Collier sænker anbefalingen til "hold" fra "køb" og kursmålet til 160 kr. fra 175 kr. Aktien falder med 0,4 pct. til 145,80 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen