Berlingske Business

Aktier: Tryg og Alk-Abelló går hver sin vej efter morgennyt

108346709.jpg
Forsikringsselskabet Tryg og Alk-Abelló løber som ventet med opmærksomheden på det danske aktiemarked mandag morgen efter morgenens meddelelser fra selskaberne om henholdsvis køb af Alka og ny strategi. Foto:

Forsikringsselskabet Tryg og Alk-Abelló løber som ventet med opmærksomheden på det danske aktiemarked mandag morgen efter morgenens meddelelser fra selskaberne om henholdsvis køb af Alka og ny strategi.

I eliteindekset starter Lundbeck i toppen, mens Vestas dumper ned i bunden efter et sænket kursmål fra Nordea. Samlet falder C20 Cap-indekset 0,3 pct. 1120,41 kort efter handelsstart.

TRYG KØBER ALKA

Tryg har mandag offentliggjort, at det har købt forsikringsselskabet Alka for 8,2 mia. kr. inklusive 2,5 mia. kr. i kapital, efter at rygter om et potentielt opkøb har verseret i flere medier en stykke tid.

Handlen ventes gennemført i løbet af første halvår 2018 og vil ifølge Tryg give fusionssynergier på 300 mio. kr., som ventes fuldt realiseret i 2021. Tryg vil finansiere handlen ved at udstede op til 10 pct. af sin nuværende aktiekapital gennem en såkaldt "accelerated bookbuilding" og optage et Tier 1 lån på 500 mio. kr.

Selskabet oplyser desuden, at det ekstraordinære udbytte på 1 mia. kr. ikke vil blive påvirket af opkøbet, og at handlen ventes at være afsluttet i løbet af første halvår 2018.

Tryg-aktien starter 4,8 pct. højere i 158,80 kr.

394537039.jpg

ALK KLAR MED NY STRATEGI

Også uden for C20-indekset har opmærksomheden også samlet sig om Alk-Abelló, der mandag morgen har offentliggjort selskabets nye strategi.

Strategien består af fire elementer. Over en treårig periode vil selskabet investere 1 mia. kr. i for at vinde indpas i Nordamerika, det vil færdiggøre tabletporteføljen for alle relevante aldersgrupper, mens selskabet også vil fokusere på digitale patientrettede aktiviteter og nye forretningsområder samt prioritere ressourcerne.

Strategien og de medfølgende investeringer ventes at lægge en dæmper på indtjeningen de næste to til tre år, skriver selskabet i en meddelelse.

Omsætningen i 2018 ventes samtidig at blive lavere end i år, da en vækst i tabletsalget vil blive modsvaret af nedsatte priser i Sydeuropa og kapacitetsbegrænsninger i produktionen. Efter 2018 venter selskabet at kunne fremvise en organisk omsætningsvækst på "10 pct. eller mere" om året.

ALK-Abelló-aktien dropper 9,5 pct. til 819,50 kr.

LUNDBECK FÅR GODKENDELSE I KINA

Lundbeck kom også med en meddelelse forud for handelsstart. Selskabet har fået godkendt sit antidepressiv-middel Brintellix til salg i Kina.

Medicinalselskabet venter at påbegynde lanceringen i andet kvartal næste år, oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse, hvor det også fremgår, at det er i gang med at udvide organisationen i Kina for at kunne gennemføre lanceringen.

Lundbeck ligger i toppen af C20-indekset med en stigning på 1,4 pct. til 316,40 kr.

664698724.jpg

VESTAS OG FLS FÅR SÆNKET KURSMÅL

Nordea har igen sænket kursmålet for aktien i Vestas. Det lyder nu på 560 kr. mod tidligere 610 kr., viser data fra Bloomberg News. Banken fastholder dog sin købsanbefaling af aktien.

Den danske vindmølleproducent endte i bunden af eliteindekset fredag. Aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank fortalte, at sandsynligheden for en alvorlig opbremsning i ordreindgangen fra USA på kort sigt steget væsentligt.

Det skyldes, at Senatet i sit forslag til en skattereform i sidste uge tilføjede en ny skat, Beat, der er designet til at afholde multinationale selskaber fra at flytte job og indtjening ud af USA.

Skatten rammer imidlertid - muligvis utilsigtet - samtidig skatterabatter til vindenergi, idet myndighederne for hver dollar tjent på skatterabatten kan pålægge en tilsvarende dollar i Beat-skat.

Senatet stemte det samlede skatteforslag igennem sent fredag. Aktien falder 3,6 pct. til 370,40 kr.

Også ingeniørkoncernen FLSmidth får sænket kursmålet af amerikanske JPMorgan til 385 kr. fra 425 kr., mens anbefalingen "overvægt" fastholdes. Aktien stiger 0,5 pct. til 338 kr.

De danske banker kan også tage lidt fokus som følge af en undersøgelse fra Voxmeter. Ifølge Jyllands-Posten Finans viser den, at Danske Bank yder landets dårligste rådgivning til privatkunder, mens banken ligeledes, ifølge undersøgelsen, er landets mindst troværdige.

Nordea har dog samlet set det dårligste image i undersøgelsen, som er baseret på 39.000 interview. Danske Bank har det sjette dårligste.

Danske Bank stiger 0,4 pct. til 233,70 kr., mens Nordea går 0,1 pct. frem til 73,40 kr.

DAB har desuden meddelt, at banken har skiftet bestyrelsesformand, efter at den nu tidligere formand, Jakob Fastrup, har meddelt sin afgang og udtræden af bankens bestyrelse med øjeblikkelig virkning.

Anders Howalt-Hestbech, direktør i Købsstædernes Forsikring, er valgt som ny bestyrelsesformand.

DAB stiger 3 pct. til 4,75 kr.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen