Berlingske Business

Aktier: Tryg løb fra alle andre i tyndt nytårsmarked

Tryg

De danske aktier noterede sig over en bred kam en god tirsdag, hvor der var grønt over stort set hele linjen i C20 Cap-indekset, der samlet løftede sig med 1,3 pct. til 1038,04.

19 ud af 20 eliteaktier steg - eneste undtagelse var FLSmidth - og i toppen kunne ingen følge forsikringsselskabet Tryg, som uden bagvedliggende nyheder tromlede til vejrs med 3,7 pct. til 134,60 kr.

Generelt var nyhederne få og omsætningen lav, og derfor skulle der heller ikke meget til at flytte markedet.

- Det er det typiske marked mellem jul og nytår, hvor langt de fleste har lukket deres positioner for 2015. Volumen i markedet er derfor meget lav, og der skal ikke så meget til at sende kurserne op eller ned. Det er et meget tyndt grundlag, markedet stiger på, siger Mads Zink, der er chefaktiehandler hos Danske Bank, til Ritzau Finans.

Tirsdag var det blandt andet stigende oliepriser, der var med til at skabe god stemning, ligesom handlerne lod sig inspirere af en bedret stemning i USA efter dansk lukketid mandag og gode takter i Asien tirsdag morgen.

Med tirsdagens stigning er C20 Cap-indekset - trods et meget volatilt tredje kvartal - på vej mod et rigtig flot 2015. Samlet set er indekset inden årets sidste handelsdag gået frem med 28,9 pct. i 2015.

Der var ikke mange nyheder på selskabsspecifikt niveau at hæfte sig ved, og helt i toppen af C20 Cap-indekset havde Tryg også selskab af en stribe andre defensive papirer, der præsterede godt. Eksempelvis steg Chr. Hansen Holding med 2,8 pct. til 429,80 kr., mens Novozymes gik frem med 2,0 pct. til 330,80 kr. I begge tilfælde uden bagvedliggende nyheder.

Også den mere cykliske aktie hos vindmølleproducenten Vestas blandede sig dog i toppen. Vestas steg 1,6 pct. til 483,80 kr.

Jule- og nytårstid er traditionelt ordretid hos Vestas, og tirsdag offentliggjorde det danske selskab to af slagsen - på samlet 90 megawatt (MW). Vestas skal levere 25 styk V110-2,0 MW-møller til et projekt i Kina. Til den aftale følger en toårig serviceaftale.

Derudover satte vindmølleproducenten også underskrifter på en aftale om levering af 12 styk V112-3,3 MW-møller til et projekt i Grækenland, og med i den pakke følger en serviceaftale på hele 15 år.

Med de to ordrer er Vestas nu oppe på samlet 7816 MW i annoncerede ordrer i 2015, og dertil kommer eventuelle ordrer de kommende to dage samt de uannoncerede ordrer for fjerde kvartal, der først offentliggøres i forbindelse med årsregnskabet i februar næste år.

- Der kommer altid nogle ordrer her mod årets afslutning. Vestas har allerede fået flere ordrer i år, end vi havde regnet med, så alt, der kommer nu, er ud over vores forventning. Der kan også sagtens komme flere onsdag og torsdag, siger Mads Zink.

Bryggeriet Carlsbergs B-aktie steg med 0,7 pct. til 614,50 kr. Ifølge vietnamesiske medier har Carlsberg droppet planerne om at øge sin andel i Habeco i Vietnam med 13 pct. til lige over 30 pct. Carlsberg har været aktionær i Habeco siden 2008 og har angiveligt ført samtaler om at øge sin andel fra 17,23 pct. til 30,23 pct.

Carlsberg selv ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.

- Vi har fortsat et godt forhold til Habeco, men kommenterer aldrig rygter, siger bryggeriets pressechef, Kasper Elbjørn, til Ritzau Finans.

Blandt sidepapirerne var nytårsraketten Chemometec endnu engang i storform tirsdag, efter at selskabets administrerende direktør, Michael Eising, for nylig talte varmt om et nyt high end-produkt, der skal hjælpe selskabet til mere vækst i 2016.

Aktien steg for fjerde handelsdag i træk, og for anden dag i træk var stigningen tocifret. Chemometec strøg til vejrs med 21,4 pct. til 35,80 kr. og er dermed steget med hele 60,5 pct. på bare fire dage.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen