Berlingske Business

Aktier: Trumps trusler sender Mærsk og FLSmidth i rødt

A.P. Møller straffes for ulovlig arbejdskraft
ARKIVFOTO. Foto:

Fornyet frygt for en global handelskrig anført af Donald Trump lægger en dyne over det danske aktiemarked onsdag, hvor særligt A.P. Møller-Mærsk og FLSmidth er under pres.

Det toneangivende C25-indeks falder inden middag 0,04 pct. til 1123,52, hvilket er en anelse bedre end de store europæiske indeks, som ligger 0,2-0,5 pct. lavere.

Tirsdag aften stoppede Trumps økonomiske rådgiver, Gary Cohn, og ifølge flere amerikanske medier kan det skyldes modstand mod præsidentens planer om at indføre told på stål og aluminium.

USA SWEDEN TRUMP LOFVEN

Derudover er seneste nye, at Trump angiveligt overvejer at indføre told på visse kinesiske produkter, og den samlede cocktail bryder investorerne på aktiemarkedet sig ikke om.

»Det er nyt benzin på det mål, som hedder handelskrig, og investorerne frygter, at det kan ramme hele økonomien.«

»Det er aldrig rart for et aktiemarked, som er bundet op på en fornuftig aktivitet på tværs af verden,« siger Kim Sejdelin, der er aktierådgiver i Jyske Bank.

USA WHITE HOUSE COHN RESIGNS

MÆRSK KAN BLIVE RAMT AF KINA-TOLD

Blandt de danske aktier er Mærsk i fokus med et kursfald på 2,2 pct. til 9474 kr., og her spiller seneste rygte om Kina ind.

»Hvis der kommer told på importerede varer fra Kina, så kan det betyde, at der bliver købt færre ting, og det vil gøre ondt på Mærsks forretning. Det er også derfor, at aktien falder mere end markedet i dag,« siger Kim Sejdelin.

FLSmidth-aktien falder 1,8 pct. til 410,80 kr., og det kan ifølge Jyske Bank kædes sammen med, at ingeniørkoncernens branche vil blive berørt af den mulige told på metaller.

Tolden kan også påvirke Vestas, der har en stor vindmølleproduktion i USA. Aktien falder 0,5 pct. til 430,90 kr.

For transport- og logistikkoncernen DSV er der onsdag kommet regnskab fra den schweiziske konkurrent Panalpina, der sidste år øgede toplinjen, men omvendt måtte se det justerede resultat falde. DSV-aktien startede i minus, men stiger 0,2 pct. til 460,80 kr.

FILES-US-POLITICS-TRUMP-TRADE-COHN

UNIBREW BLIVER BELØNNET FOR REGNSKAB

Uden for C25 er bryggeriet Royal Unibrew i god gænge efter sit regnskab for fjerde kvartal, som viste en stigning i driftsoverskuddet (EBIT) til 208 mio. kr. fra 176 mio. kr. året før.

»Unibrew fortsætter med at gøre det godt. Der er styr på omkostningerne, og de venter at kunne øge overskudsgraden igen i år, så det er rigtig pænt,« siger Kim Sejdelin.

For 2018 venter bryggeriet et plus på driften på 1090-1190 mio. kr. mod 1069 mio. kr. i 2017, og investorerne kvitterer ved at sende aktien frem med 5,3 pct. til 392,80 kr.

SAS har offentliggjort trafiktal for februar, der viste en nedgang på 2,1 pct. på passagersiden, mens priserne lå uændret.

Flyselskabet har desuden meddelt, at den tidligere TDC-direktør Carsten Dilling er kørt i stilling som ny bestyrelsesformand som afløser for Fritz Schur. Aktien falder 1,7 pct. til 15,10 kr.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen