Berlingske Business

Aktier: Trumps trusler sender aktierne i rødt

. De amerikanske børser åbner med negativt fortegn onsdag, hvor fornyet frygt for en global handelskonflikt sætter sig i kurserne.

Efter få minutters handel falder markedet 0,6-1,0 pct. målt på de tre toneangivende aktieindeks, S&P 500, Nasdaq og Dow Jones. Dermed er udviklingen vendt efter tre dages fremgang.

Præsident Donald Trump skulle ifølge flere medier været parat til indføre told på kinesiske varer og dermed udvide paletten af tiltag ud over den afgift på told og aluminium, som han tidligere har varslet. Målet er at sikre amerikanske arbejdspladser.

Sent tirsdag aften meldte hans økonomiske rådgiver, Gary Cohn, sin afgang - angiveligt som følge af uenighed om politikken - og den politiske uro får investorerne til at holde igen.

- Meget vil afhænge af, hvem Trump vælger til at afløse Cohn. Hvis hans afløser er en, som anses for at være for fri handel, på linje med Cohn, så burde der komme et markedsvenligt udfald.

- På den anden side vil panikken stige blandt markedsdeltagerne, hvis det er en handelshøg, siger Fawad Razaqzada, der er analytiker ved børsmægleren Forex.com, til Marketwatch.

Onsdag har præsident Donald Trump været ved tasterne på Twitter, hvor han skriver, at USA har mistet 55.000 fabrikker, 6 mio. produktionsjob og haft et samlet underskud på handelsbalancen på 12.000 mia. dollar, siden George H.W. Bush var præsident i starten af 90'erne.

- Sidste år havde vi et underskud på handelsbalancen på 800 mia. dollar. Dårlig politik og lederskab. Må vinde igen, skriver præsidenten, der desuden kan fortælle, at der er mange interesserede til den ledige stilling som økonomisk rådgiver.

Blandt selskaberne er der fokus på Netflix, da finanshuset Stifel har sænket anbefalingen af aktien til "hold" fra "køb" efter mere end tre år med en positiv anbefaling. Netflix-aktien er steget næsten 70 pct. i år, men falder 0,8 pct. onsdag.

Tøjkoncernen Abercrombie & Fitch har offentliggjort regnskab for fjerde kvartal, hvor salget løb klart fra forventningerne. Aktien stiger 10,4 pct.

Der har også været tal fra Brown-Forman, der blandt andet ejer whiskeymærket Jack Daniel's, hvor indtjeningen var en spids ringere end ventet. Aktien åbner 3,6 pct. lavere.

Efter børsens lukning vil supermarkedskæden Costco være aktuel med regnskab. Aktien falder 1,3 pct.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen