Berlingske Business
09:21Forbrugertillid lavere end ventet for oktober

Aktier: Trio tog teten og førte C20 i grønt

aktier

Onsdagen igennem var det de regnskabsaktuelle selskaber, som dikterede retningen for det danske aktiemarked. Og fordi investorerne tog godt imod rapporterne fra A.P. Møller-Mærsk, TDC og ISS, endte det også med at blive en positiv handelsdag.

Facit for det ledende C20 Cap-indeks blev en stigning på 0,2 pct. til indeks 989,06. Dermed kunne de danske aktier holde Kristi himmelfartsferie i grønne klæder, efter at der både mandag og tirsdag havde været noteret indeksfald herhjemme.

I løbet af onsdagen var det danske eliteindeks en kort overgang også nede at vende i rødt terræn, men en stærk slutspurt fra især Mærsk bidrog til det samlede plus, konstaterede chefhandler Mads Zink fra Danske Bank.

- Der kom mere styrke ind i Mærsk-kursen, som trods alt vægter relativt tungt. Desuden ligger TDC og ISS også i plus, og det er de tre aktier, der er den primære årsag til, at det danske marked er i plus i dag, siger han til Ritzau Finans.

Fra morgenstunden havde Mærsk præsenteret et regnskab for første kvartal, der ganske vist viste, at markedsvilkårene havde været hårde for koncernen.

Men alligevel formåede koncernen at holde omkostningerne nede, og overordnet set kom Mærsk også bedre end ventet ud af årets første tre måneder. Det kvitterede investorerne for ved at sende B-aktien op med 6,4 pct. til 9255 kr.

ISS OG TDC MED KVARTALSTAL

I toppen af eliteindekset blandede ISS sig, efter at servicekoncernen havde leveret et stabilt regnskab for første kvartal, der endte stort set som ventet blandt analytikerne.

Med baggrund i en omsætning, der steg en smule til knap 19,2 mia. kr., kunne aktionærerne notere sig et overskud på 399 mio. kr. Det så investorerne ud til at kunne lide og sendte ISS-aktien op med 2,3 pct. til 253,7 kr.

Også telekoncernen TDC fik applaus i markedet med en stigning på 3,2 pct. til 34,05 kr. Det fulgte efter et regnskab for første kvartal, hvor omsætningen fortsat var under pres, men indtjeningen til gengæld havde været en anelse bedre end ventet.

Onsdagens fjerde C20-regnskab kom fra GN Store Nord, der for årets første tre måneder kunne fortælle om en pæn udvikling i høreapparatforretningen GN Resound, mens udviklingen i headsetforretningen GN Netcom modsat havde været skuffende. Investorerne reagerede ved at sende GN Store Nord ned med 0,6 pct. til 125,9 kr.

REGNSKABERNE FORTSATTE

Uden for eliteindekset kunne tank- og tørlastrederiet D/S Norden for første kvartal melde om markant tilbagegang i både omsætning og indtjening, hvilket afspejlede et særdeles udfordrende tørlastmarked. Aktien gik tilbage med 3,8 pct. til 101,5 kr.

Til gengæld var der positivt nyt fra ALK-Abelló, der i første kvartal nød godt af, at selskabets konkurrent Stallergenes Greer havde været sat ud af spillet i en periode. I årets første tre måneder havde ALK-Abelló haft markant stigende omsætning og indtjening, og det fik selskabet til at opjusteret forventningerne til resten af året. Aktien i ALK-Abelló steg 6,5 pct. til 1129 kr.

Mediekoncernen North Media, der i begyndelse af denne uge frasolgte en række udgaver af Søndagsavisen samt ejerandelen i Vestsjællandske Distriktsblade, kom som allerede udmeldt ud af årets første kvartal med en omsætning på 216,3 mio. kr. mod 250,5 mio. kr. i perioden sidste år. Investorerne reagerede ved at sende aktien ned med 2,2 pct. til 13,6 kr.

OGSÅ NOGLE BANKREGNSKABER

Hos Salling Bank, der faldt 0,2 pct. til 232,5 kr., kom man pænt i gang med 2016, hvor der ganske vist var tilbagegang på både top- og bundlinjen i første kvartal, men hvor kursen mod at indfri hele årets forventninger blev sat stabilt.

Bioporto løftede i årets første kvartal sin omsætning sammenlignet med samme periode året før, men det højere salg blev spist af blandt andet investeringer, som betød, at biotekfirmaet kom ud med et underskud før skat på 5,5 mio. kr. Bioporto-aktien lukkede uændret i 6,64 kr.

Kreditbanken valgte oven på et stabilt første kvartal med faldende nedskrivninger på udlån og stigende overskud at fastholde sine forventninger til helåret om et resultat før skat på 23-33 mio. kr. Bankaktien steg 1,8 pct. til 2300 kr.

Slutteligt kunne Parken Sport & Entertainment fremvise et regnskab for første kvartal med fremgang på både top- og bundlinje. Den voksende omsætning tilskrives særligt Lalandia, lød det fra selskabet, hvis aktie lukkede uændret i 63,5 kr.

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen