Berlingske Business
12:20Rentefald har bidt sig fast

Aktier: Tretrinsraket skyder Vestas i top - Novo daler

aktie

Morgenstundens regnskaber fredag faldt mest positivt ud for Vestas, der efter få minutters handel ligger i spidsen af eliteindekset C20 Cap.

Også Danske Bank og Novo Nordisk kom med regnskaber for første kvartal, og det giver Danske Bank den næstbedste placering, mens Novo Nordisk falder ned blandt de dårligste tre.


Selve C20 Cap Cap falder 0,1 pct. til 1000,00.

Vestas, der stiger 3,5 pct. til 460,30 kr., var sidste skud blandt morgenstundens regnskaber. I kvartalsregnskabet, der overordnet set var bedre end analytikernes forventninger, slog vindmølleproducenten flere rekorder. Både ordreindgangen og vindmølle- og serviceordrebeholdningen nåede nye højder, fortæller selskabets administrerende direktør, Anders Runevad.


- Vestas har leveret en rekordhøj ordreindgang for første kvartal samt vores største kombinerede vindmølle- og serviceordrebeholdning nogensinde, siger han.

De frie pengestrømme var dog negative i kvartalet, men det var helt som ventet, understreger direktøren.

Vestas fastholdt forventningerne til 2016, der er en omsætning på mindst 9 mia. euro samt en EBIT-margin før særlige poster på mindst 11 pct. De frie pengestrømme ventes at blive på mellem 600 mio. euro.

RABATORDNINGER FORSTYRRER I NOVO-REGNSKAB


Novo Nordisk leverede et forholdsvist neutralt regnskab, selv om det indeholdt en nedjustering i danske kroner.

Men rabatjusteringer trækker ned i diabetesforretningen, mens justeringer i den anden retning tilsvarende trækker klart op i forretningen for væksthormoner. Det gør umiddelbart regnskabet svært at tolke, lyder vurderingen fra Michael Friis Jørgensen, aktieanalytiker hos Alm. Brand Markets.


- Diabetesforretningen skuffer, væksthormonforretningen overrasker markant positivt. Det er store rabathensættelser på diabetesforretningen, der forstyrrer billedet, ligesom de trækker op i væksthormoner. Vi kender ikke omfanget af dem endnu, og det gør det svært at tolke, siger Michael Friis Jørgensen.


Novo Nordisk leverede en anelse bedre end ventet på flere af de overordnede linjer i første kvartal. Medicinalgiganten omsatte dog for 27,2 mia. kr. mod ventet 27,3 mia. kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates og 25,2 mia. kr. i første kvartal et år tidligere.


Driftsresultatet (EBIT) landede til gengæld på 12,3 mia. kr. mod ventet 12,0 mia. kr. blandt analytikerne og 13,9 mia. kr. i første kvartal 2015.

Regnskabet følger efter, at medicinalselskabet torsdag fortalte om sin nye langtidsvirkende GLP-1-analog Semaglutid, der i et stort studie har vist sig at reducere risikoen for hjerte-kar-tilfælde. Det fik aktien til at stige 2,2 pct. til 371 kr. Fredag falder aktien dog 1,7 pct. til 364,70 kr.

PÆNE TAL FRA DANSKE


Danske Bank var også klar med sine tal første kvartal inden børsåbning, og banken kom bedre ud end ventet af analytikerne blandt andet på baggrund af lave omkostninger, ligesom nedskrivningerne også har udviklet sig bedre end estimeret. Desuden er det lykkes at tiltrække nye kunder.


Bankens nettoresultat blev 4945 mio. kr. Det var klart bedre end ventet, idet analytikerne havde spået et resultat på 4367 mio. kr. ifølge et estimat indsamlet af Ritzau Estimates. I samme periode sidste år noterede banken et nettoresultat på 4951 mio. kr.

- Mit overordnede indtryk er, at det er et fint regnskab, men ligesom konkurrenterne lider Danske Bank stadig under et pres på toplinjen. Så det er meget på linje med dét, vi har set hos de andre banker i første kvartal, lyder vurderingen fra Thomas Eskildsen, der er aktieanalytiker i Jyske Bank.

Danske Bank stiger 3,0 pct. til 182,60 kr.


Der har også været regnskab fra Scandinavian Private Equity, der stiger 1,8 pct. til 14.260 kr. Selskabet gik tilbage på både top- og bundlinje i 2015/16 i forhold til det foregående regnskabsår. Samtidig ser investeringsfirmaet et lavere egenkapitalafkast i 2016/17, fremgår det af årsregnskab.

Royal Unibrew har efter onsdagens regnskab for første kvartal fået løftet kursmålet hos SEB til 380 kr. fra 375 kr. Anbefalingen er fortsat "køb", fremgår det af data fra Bloomberg. Aktien dropper 0,3 pct. til 287,00 kr.


Columbus og SP Group vil fredag blive påvirket af, at der fragår udbytte på henholdsvis 0,125 kr. og 4 kr. per aktie. Colombus falder fredag med 10 øre eller 1,3 7,90 kr., mens SP Group stiger 3 kr. eller 0,8 pct. til 400 kr.


0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen