Berlingske Business
14:37NNIT sænker forventninger efter indgåelse af forlig i voldgiftssag

Aktier: Totrinsraket sender TDC til tops

TDC og YouSee facade og logobilleder fotograferet tirsdag d. 7.
Arkivfoto: TDC. Foto:

TDC helt oppe at ringe på børsen fredag takket være købsinteresse fra sandsynligvis en amerikansk kapitalfond.

Mens teleaktien og bankerne klarer sig pænt, er der generelt trykket stemning blandt de cykliske aktier på den københavnske børs, og det toneangivende C20 Cap-indeks falder ved 11.30-tiden 0,3 pct. til 988,79. Dermed er indekset på vej til at give et samlet minus på 3,2 pct. set over hele ugen, hvor kun torsdag gav fremgang.

Fredagens store makroøkonomiske fikspunkt er den månedlige beskæftigelsesrapport fra USA. Den offentliggøres klokken 14.30 dansk tid, og analytikerne venter i snit 180.000 nye job uden for landbruget ifølge Bloomberg.

- Sidste måned fik vi en noget skuffende rapport med 38.000 nyskabte job, og kommer der endnu en skuffende rapport, vil det skabe usikkerhed om den amerikanske økonomi, siger afdelingsdirektør Ole Kjær Jensen fra Sydbank til Ritzau Finans.

TDC viser dog ingen tøven og topper C20. Det skyldes rygter i Dagbladet Børsen om, at en udenlandsk kapitalfond, Apollo, har forberedt et opkøb af selskabet.

Avisens erfaringer skabte fra morgenstunden travlhed om aktien, og den fik yderlige et hak opad på børsen, da TDC ved 10.20-tiden bekræftede, at der havde været en henvendelse. Selskabets bestyrelsen vil dog ikke gå videre med tilbuddet, der var "finansielt utilstrækkeligt, ufuldstændig og ikke i aktionærernes bedste interesse".

Alligevel fejres interessen på børsen, hvor teleaktien løftes 10,4 pct. til 35,92 kr.

- Investorerne får bekræftet, at nogen har være interesseret i at købe TDC, og tænker, hvis de har modtaget et bud, de synes er for lavt, så kan man modtage et bud, der højere, vurderer analytiker i Sydbank Morten Imsgard over for Ritzau Finans.

Med dagens stigning ligger TDC-aktien i plus for 2016 som kun en af fire C20-aktier.

Med i toppen er også de tre banker: Nordea, Danske Bank og Jyske Bank, som alle stiger mellem 1,2 og 1,8 pct. De rider dermed videre på den positive bølge fra torsdag efter ellers at have været blandt de mest pressede aktier i den seneste måneds tid og oven på brexit-uroen.

ISS har fundet sin nye finansdirektør, efter at Heine Dalsgaard blev plukket af Carlsberg. Pierre-François Riolacci kommer til fra Air France-KLM, hvor han også sad på finanserne. ISS-aktien ligger uændret i 244 kr.

Bryggerikoncernen Carlsberg startede dagen med gode børstakter efter et løftet kursmål hos analytikerne hos den schweiziske storbank Credit Suisse til 650 kr. fra tidligere 590 kr. Senere er stemningen dog vendt, og ølaktien ligger tredjenederst med et fald på 1,4 pct. til 623,50 kr.

I samme boldgade har det amerikanske finanshus Morgan Stanley haft Pandora under luppen og sænket sit kursmål for smykkeaktien til 950 kr. fra 1150 kr. Anbefalingen "ligevægt" fastholdes, fremgår det af data fra Bloomberg News. Pandora falder 0,9 pct. til 839 kr. og blander sig i C20-bunden.

Allernederst ligger Vestas, som ellers ikke er ramt at særlige selskabsnyheder. Aktien dykker 1,7 pct. til 432,40 kr.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen