Berlingske Business

Aktier: Topdanmark i medvind i grønt aktiemarked

Mens aktiemarkederne i Europa ikke helt kunne blive enige om retningen mandag efter fredagens angreb i Paris, så var stemningen på det danske ganske god dagen igennem, hvor det danske eliteindeks sluttede med en stigning på 0,4 pct. i C20 Cap-indekset til 1007,88.

Efter en rød åbning i Europa rettede det danske marked sig forholdsvis hurtigt, mens børserne i Frankfurt, London og Paris hoppede frem og tilbage for at ende i plus ved det danske markeds lukning med den franske børs som afstikker efter angrebene i Paris i fredags, som kostede 129 mennesker livet.

- Markederne retter sig lidt efter en lidt mørk start på ugen. Det sker oven på sidste uges fald, hvor vi så et ret pænt dyk, hvor Europa faldt med mere 3 pct., siger Henrik Henriksen, chefstrateg i PFA, til Ritzau Finans.

- Hvor forfærdeligt det end er, det der er sket i Paris, så er det ikke noget, der ændrer grundlæggende på vækstbilledet i Europa. Hvis markedet ikke falder på en dårlig nyhed, så indikerer det en form for stabilitet, siger Henrik Henriksen.

På regnskabsfronten kom forsikringskoncernen Topdanmark med regnskab for tredje kvartal, som viste et nettooverskud på 207 mio. kr., hvilket var en smule under analytikernes forventninger. Ifølge et estimat, som Ritzau Estimates har indsamlet, havde analytikerne estimeret et overskud på 221 mio. kr. I samme periode af 2014 havde forsikringsselskabet et overskud på 308 mio. kr.

- Det er umiddelbart et fint resultat. Det skuffer en smule, men det er i småtingsafdelingen. Derudover fastholdes resultatprognosen såvel som aktietilbagekøbet som ventet, mens combined ratio opjusteres lidt mere, end jeg havde spået, siger Nykredits analytiker Ricky Steen Rasmussen til Ritzau Finans.

Og investorerne var da også tilfredse med forsikringskoncernen, hvis aktie endte i en stigning på 0,6 pct. til 179,10 kr.

I C20 Cap-indekset tog vindmølleselskabet Vestas føringen og steg med 2,5 pct. til 427,20 kr. forfulgt af ingredienskoncernen Chr. Hansen, der steg med 1,8 pct. til 435,70 kr. uden selskabsspecifikke nyheder.

Og William Demant skiftede en plads som bundprop ud med en plads i den modsatte ende hen på eftermiddagen efter nyheden om, at den schweiziske høreapparatkonkurrent Sonova mandag før børsåbning nedjusterede forventningerne til årets salg og indtjening. Mandag steg aktien med 1,4 pct. til 627 kr.

- Jeg tror, at noget af problematikken for Sonova ligger i, at William Demant er blevet en stærkere konkurrent på det her marked. Det er måske nærmere et skulderklap til William Demant, der har formået at gå frem i de her svære markeder, vurderede Morten Imsgard, senioranalytiker i Sydbank, over for Ritzau Finans.

Servicegiganten ISS, der kommer med regnskab for tredje kvartal på onsdag, kom også i fokus mandag. Aktien endte lidt under midten af eliteindekset og steg med 0,4 pct. til 243,60 kr.

Der var igen modvind til FLSmidth i mandagens handel, hvor aktien faldt med 0,5 pct. til 249,70 kr. En række finanshuse er blevet mindre optimistiske på vegne af den danske ingeniørkoncern, og Kepler Cheuvreux sænkede mandag kursmålet med 40 kr. til 290 kr., mens Handelsbanken sænkede anbefalingen til "sælg" fra "hold".

I bunden lå TDC med et fald på 1,5 pct. til 35,93 kr. Teleaktien fik følgeskab af bankaktierne i Jyske Bank, Danske Bank og Nordea, der faldt med op til 0,5 pct.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen