Berlingske Business

Aktier: Topchef taler Novozymes til tops

Det summer fortsat af optimisme på det danske aktiemarked tirsdag middag, hvor især Novozymes skiller sig positivt ud fra C20 Cap-flokken.

Stigningen følger positiv omtale i Børsen, hvor den danske enzymproducents administrerende direktør Peder Holk Nielsen har udtalt sig optimistisk om samarbejdet med den amerikanske landbrugsgigant Monsanto.

Det er dog fortsat bestræbelserne på at få løst Grækenlands gældsproblemer, der for alvor har tag i markedet og står bag stigninger i 16 af de 20 danske eliteaktier. Siden de opløftende meldinger mandag, hvor blandt andre EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker sagde, at der er der tegn på, at der kan komme en græsk aftale i stand i løbet af indeværende uge, er aktierne gået flere skridt fremad.

- Vi har hele tiden troet på, at en aftale vil komme på plads, og at det godt kan blive i 11. time, hvilket meget også tyder på. Vores strateger peger derudover på, at der er afkastmuligheder specielt i Europa og Japan, hvor vi har stimulans fra centralbankerne, siger handler i Jyske Bank Martin Munk til Ritzau Finans.

Herhjemme er C20 Cap-indekset atter krydset over niveau 1000 efter en stigning på 0,4 pct. til 1002,37.

Novozymes er gået til tops blandt de danske eliteaktier med en stigning på 2,7 pct. til 324,70 kr.

Novozymes og partneren Monsantos fælles projekt om at øge produktiviteten i landbruget er kommet godt fra start, skriver Børsen, der også citerer Novozymes' topchef for håbefulde udtalelser i forhold til udsigterne for det nye forretningsområde.

- Jeg taler om noget, der er stort i forhold til det Novozymes, vi kender i dag. Jeg vil ikke afvise, at det her kan blive større end vores nuværende forretning, siger Peder Holk Nielsen til avisen.

Blandt de mest stigende aktier tirsdag er også ISS, der ligger 1,8 pct. højere i 226,40 kr. Der er ikke nyt om servicekoncernens aktie, der dog har haft det svært i juni. Her er ISS - trods stigningen tirsdag - dykket med 3 pct., mens C20 Cap er sluppet med et fald, der er omkring halvt så stort.


Tirsdagens bundskraber er William Demant. Den amerikanske storbank Bank of America - Merrill Lynch har sænket sit kursmål for aktien til "underperform" fra "køb". Det sker med henvisning til, at modvinden i høreapparatbranchen vil være stigende, da der er stærk konkurrence om kunderne, og at det derfor kan være vanskeligt at skabe vækst, skriver Bloomberg News.

William Demant falder mest i C20 Cap med 2,1 pct. til 530,50 kr. GN Store Nord ligger femmer fra bunden, men holder akkurat næsen over vandskorpen med en stigning på 0,1 pct. til 145 kr.

Mandagens store vinder TDC sætter sig 1,2 pct. til 51 kr. Faldet følger en gevinst mandag på 4,6 pct., og også en nedjusteret anbefaling fra det japanske finanshus Nomura, der har sænket anbefalingen til "reducér".

Det er i tråd med Nordeas salgsanbefaling af TDC.

- Vi ser en risiko for, at selskabet må sænke udbyttet for 2016, og da mange investorer har købt aktien netop på grund af udbyttet, vil det lægge pres på aktien, vurderer Nordea i sin morgenkommentar.

Blandt sidepapirerne er Banknordik tirsdagens højdespringer efter en gevinst på 8,6 pct. til 127 kr. Den færøske bank har solgt den islandske forsikringskoncern Vørdur for at blive et mere fokuseret selskab, både strategisk og geografisk set. I første omgang sælges 51 pct., og senere - formentlig ved udgangen af juni 2017 - de resterende 49 pct. af aktierne i Vørdur. Pengene fra salget vil blive udbetalt som udbytte til Banknordiks aktionærer.

På børsens modsatte knager hænger Stylepit, der håber at få sine aktionærer til lommerne i løbet af sommeren. Aktierne ved emissionen skal sælges til 0,10 kr. stykket, eller med ret markant rabat i forhold til den gældende markedskurs. Stylepit-aktien koster tirsdag middag således 0,45 kr., hvilket er 4,7 pct. lavere end mandag. Da emissionsplanerne blev lanceret, lå aktien i omkring 0,65 kr. Tøjkoncernen har allerede fået garanteret 35 mio. kr. i ny kapital, men håber at nå op på 50 mio. kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen