Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Aktier: Toneangivende aktieindeks ligger badet i rødt

Ikke én C20 aktie i indekset ligger i plus ved åbningen og kun et par håndfuldt på hele markedet. C20 Cap starter torsdag ud med et fald på 1,6 pct. i 947,966 et kvarter efter åbning.

I toppen ligger Carlsberg med det mindste fald på 0,1 pct. til 570,50 kr., efterfulgt af TDC, der falder med 0,4 pct. til 50,25 kr. I bunden ligger Genmab med et fald på 8,1 pct. til 456,90 kr.

Dermed følger de danske aktier de globale aktiemarkeder, der efter børsluk torsdag har vist sig fra den negative side. Først var der vedvarende udsalg på Wall Street i New Your, og kursfaldene er fortsat i mange af de asiatiske markeder torsdag morgen.

Også i Tyskland, London og Paris ligger de toneangivende indeks med fald.

Konflikten i Yemen påvirker olieprisen i opadgående retning og dermed væksten. Yemens præsident har angiveligt forladt landet, mens de mange nabolande, Saudi-Arabien, Kuwait, Bahrain, Qatar og de Forenede Arabiske Emirater på hans opfordring er begyndt at bombe oprørerne i landet. Og det har skabt bekymring for olieprisen og dermed den globale økonomiske vækst.

- Yemen producerer mindre olie end Danmark, men konflikten involverer væsentlige olieproducenter, forklarer chefstrateg i Carnegie Henrik Drusebjerg.

Yemen har beskyldt oprørerne for at operere som Irans forlængede arm, efter deres store utilfredshed med OPEC's beslutning om at fastholde olieproduktionen på 30 mio. tønder dagligt tilbage i efteråret.

- Iran har derfor en interesse i uroen og deraf stigende oliepriser. Derudover ligger Yemen ved Bab el-Mandeb strædet, der er det fjerde største shipping checkpoint i verden. Der sejles dagligt cirka 3,8 mio. tønder olie gennem strædet, en trafik der kan blive tvunget syd om Afrika og derved øge omkostningerne markant, forklarer strategen.

På trods af at Yemen er en ubetydelig olieproducent, kan en større konflikt i landet derfor få olieprisen til at stige og ramme væksten og dermed aktiemarkedet negativt.

Den årlige amerikanske høreapparat- og Hi-Fi-messe Audiology Now i San Antonio, Texas, startede natten til torsdag dansk tid. Nyheder og tendenser kan påvirke de to store danske høreapparat-producenter GN og WDH.

GN falder torsdag morgen med 2 pct. til 152,60 kr., mens WDH ligeledes falder med 2 pct. til 575 kr.

Novo Nordisk er nået i mål i de sidste fase 3a-studier med den ekstrahurtigt-virkende insulin aspart, Fiasp. Novo vurderer, at en ansøgning om markedsføringstilladelse for den ny insulin kan være klar til indsendelse omkring årsskiftet i såvel USA som Europa.

"Overordnet ganske gode resultater", lyder vurderingen fra analytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen, der venter en lille positiv reaktion på aktiemarkedet.

Samtidig har Novo får løftet anbefalingen af norske DNB til "køb" fra "hold", kursmålet øges til 380 kr. fra 320 kr., mens Natixis hæver kursmålet på aktien fra 346 kr. til 365 kr. Men på trods af de positive takter ligger Novo-aktien 2 pct. lavere i 333,90 kr.

Malerkoncernen Flügger er løbet ind i store it-vanskeligheder, at salg og distributionen blev kraftigt forstyrret, mens økonomiafdelingen har manglet overblik. Det gav anledning til en stor nedjustering af forventningerne til driften i 2014/15 i onsdagens sene regnskab. Flügger faldt 1,5 pct. til 408 kr.

Gårsdagens Sorteper var biotekselskabet Genmab, der uden beviselig grund faldt 6,8 pct. Aktien er steget 38 pct. alene i år, og det efterfølgende udsalg blandt biotek- og it aktier i USA sæter kurfaldet i relief. Aktien fortsætter faldet og ligger i bunden af C20 torsdag morgen med et minus på 8,1 pct. til 456,90 kr.

Smykkekoncernen Pandora kan blive påvirket af et dugfriskt regnskab fra konkurrenten Signet Jewelers. Samtidig har Goldman Sach hævet kursmålet fra 479,50 kr. til 684,10 kr. Aktien falder med 1,7 pct. til 601,50 kr.

Uro i Mellemøsten påvirker oliepriserne. Det burde kunne komme A.P. Møller-Mærsk til gode i dagens aktiehandel, men B-aktien falder med 1,1 pct. til 15.870 kr.

Selskabsspecifikt er der regnskaber fra sidepapirer som Victor, Deltaq, SP Group, Nordicom, Firstfarms og Victoria Properties

Og fra nøgletalsfronten byder torsdagen på tysk forbrugertillid, fransk BNP-vækst, britisk detailsalg og pengemængde fra eurozonen. Og fra USA er der de ugentlige tal for nytilmeldte ledige, mens det lokalt danske indslag på nøgletalsfronten er betalingsbalancen for fjerde kvartal.

/ritzau/FINANS

 

Charlotte Mackeprang +45 33 30 03 61 Ritzau Finans, E-mail:finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen