Berlingske Business

Aktier: Tesla-aktien bliver solgt fra efter stor optur

US-MARKETS-REACT-AFTER-ELON-MUSK-TWEETS-POSSIBILITY-TO-TAKE-TESL
Foto:

Det amerikanske aktiemarked åbner med små kursfald onsdag, hvor der endnu en gang er fokus på handelskrigen mellem USA og Kina.

Blandt selskaberne er Tesla atter i fokus, efter at stifter Elon Musk tirsdag luftede muligheden for at købe elbilproducenten af børsen.

Efter kort tids handel falder det amerikanske aktiemarked 0,1 pct. målt på de tre toneangivende aktieindeks, S&P 500, Nasdaq og Dow Jones. Tirsdag steg indeksene 0,3-0,5 pct.

Kort før handelsstart varslede Kina, at det 23. august sætter told på amerikanske varer for 16 mia. dollar, hvilket modsvarer et lignende tiltag fra USA.

USA meddelte sent tirsdag aften, at det samme dato sætter 25 pct. told på 279 varegrupper, der samlet har en værdi af 16 mia. dollar. Varerne tæller alt fra motorcykler til jernbanevogne. De to lande har allerede hver især indført told på varer for 34 mia. dollar, som blev iværksat 6. juli.

Tesla var i fokus tirsdag, da stifter Elon Musk tweetede planer om at tage selskabet af børsen til 420 dollar per aktie, hvilket en overgang sendte aktien i børspause.

Aktien kom fri af hængslerne et kvarter inden børslukketid og nåede samlet at stige 11 pct. til 379,60 dollar.

Forud for åbningen onsdag har flere bestyrelsesmedlemmer i Tesla fortalt, at de i sidste uge drøftede muligheden for at tage selskabet af børsen med Elon Musk, og at de vil tage næste skridt i forhold til at evaluere den mulighed.

Finanshuset Baird vurderer, at aktien skal op og smage på 420 dollar.

- Vi vurderer, at nogle aktionærer vil kræve en større præmie end 420 dollar, og vi tror, at aktien kan gå højere, da shortere skal dække sig ind, og investorer kræver en højere pris for at blive taget af børsen, skriver Baird ifølge Marketwatch.

Andre iagttagere- herunder finanshuset Bernstein - stiller sig tvivlende over for, om Elon Musk kan hente de penge, der er nødvendige for at afnotere Tesla. Tesla-aktien falder 2,4 pct. i de første handler onsdag.

Blandt de øvrige selskaber er der fokus på Disney, der sent tirsdag offentliggjorde et lidt skuffende regnskab.

Disney kom gennem tredje kvartal med et overskud per aktie på 1,87 dollar, mens omsætningen landede på 15,23 mia. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på 1,94 dollar og en omsætning på 15,36 mia. dollar. Aktien falder 0,6 pct. start.

Snap, selskabet bag det sociale medie Snapchat, får også opmærksomhed. Selskabet kom sent tirsdag med regnskab for andet kvartal, der viste et fald i det daglige brugerantal på 3 mio.

I kvartalet fik selskabet et justeret underskud per aktie på 0,14 dollar, mens omsætningen steg med 44 pct. til 262 mio. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med et underskud per aktie på 0,18 dollar og en omsætning på 250 mio. dollar.

Derudover oplyste Snap, at den saudiske prins og rigmand Alwaleed bin Talal har købt 2,3 pct. af aktierne i selskabet.

Snap-aktien falder 7,1 pct. til 12,19 dollar. Selskabet blev sidste år børsnoteret til 17 dollar og har siden givet et negativt afkast på 28,3 pct.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen