Berlingske Business

Aktier: Telekommunikation og ejendomsselskaber trækker ned

USA-STOCKS/
Aktier: Telekommunikation og ejendomsselskaber trækker ned. REUTERS/Brendan McDermid Foto:

Telekommunikation og ejendomsselskaber er blandt de mest faldende sektorer på de europæiske aktiebørser onsdag eftermiddag, hvor det paneuropæiske Stoxx 600-indeks ved 13.30-tiden ligger 0,1 pct. lavere.

»De europæiske aktier er efter en stille start på handelsdagen vendt til en negativ udvikling.«

»Ud over en svagere dollar er der ingen væsentlige årsager til den negative bevægelse. Fokus i eftermiddag vil være på nøgletal og den endelige vedtagelse af den amerikanske skattereform, som afventer endelig vedtagelse i Repræsentanternes Hus,« skriver Sydbank i en kommentar.

Stoxx 600 ligger dermed til at falde for femte gang i løbet af de seneste seks handelsdage og trækkes onsdag ned af et samlet fald for aktier inden for telekommunikation på 0,9 pct. efterfulgt af ejendomsselskaber med 0,7 pct.

Råvareselskaberne mildner det overordnede fald med en stigning på 0,8 pct.

US-STOCKS-MARKETS-CLOSE

SKANDALERAMT SELSKAB I LAVESTE KURS NOGENSINDE

Det skandaleramte møbelselskab Steinhoff International falder mest i indekset med et minus på 29 pct. til det laveste niveau nogensinde.

Selskabet er nu også blevet rodet ind i et søgsmål i Tyskland, hvor en stribe investorer kræver betaling for den store regnskabsskandale, som over den seneste måned har kostet godt 90 pct. på aktiekursen.

Det enorme aktiefald har sendt markedsværdien af Steinhoff ned i omtrent 1,4 mia. euro ved onsdagens kursniveau.

US-STOCKS-RISE-AFTER-FEDERAL-RESERVE-ANNOUNCEMENT-OF-RATE-HIKE

På de store europæiske markeder skiller FTSE 100 i London sig positivt ud ved at ligge uændret, idet mineselskaberne opvejer fald i andre sektorer. Rio Tinto og Antofagasta stiger begge omkring 1,5 pct., mens telekoncernen BT Group trækker ned med et fald på 1,4 pct.

Imens ligger det tyske DAX-indeks til et fald på 0,2 pct. Her ligger sportstøjsgiganten Adidas i bunden med et fald på 1,1 pct. efterfulgt af energiselskabet RWE med et minus på 1 pct.

146444369.jpg

FORMAND HAR KØBT STORT OP I H&M

På Stockholm-børsen fortsætter Hennes & Mauritz faldet efter sidste uges skuffende salgsopdatering. Tidligt på eftermiddagen ligger selskabets aktie 2,2 pct. lavere i 168,30 svenske kr.

Siden salgsopdateringen den 15. december og indtil onsdag har selskabets bestyrelsesformand, Stefan Persson, opkøbt 20 mio. aktier i selskabet for den nette sum af 3,42 mia. svenske kr., og Persson-familien ejer herefter 41,7 pct. af aktiekapitalen i selskabet.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen