Berlingske Business

Aktier: Telefusion og frierier løfter rødt marked

Mens det danske aktiemarked bevæger sig sidelæns onsdag middag, er stemningen mere presset på de omkringliggende markeder, som stort set alle falder.

Mens det danske aktiemarked bevæger sig sidelæns onsdag middag, er stemningen mere presset på de omkringliggende markeder, som stort set alle falder.

Det franske CAC 40-indeks såvel som det tyske Dax-indeks falder 0,3 pct., mens det brede Euro Stoxx 600-indeks er nogenlunde uændret.

De største bevægelser finder sted i telesektoren, hvor de globale storaktører spiller med musklerne og fortsætter konsolideringen i branchen.

I Euro Stoxx 600-indekset står Altice med base i Luxembourg, for den største stigning, efter selskabet - som ledes af den franske milliardær Patrick Drahi - har købt det syvendestørste kabelselskab i USA, Suddenlink, for 9,1 mia. dollar. Altice stiger 7 pct. til 123,65 euro oven på den nyhed.

Ifølge Bloomberg har Drahi sågar forsøgt sig med et bud på Time Warner Cable Inc., der sidste måned droppede fusionen med Comcast, da de amerikanske konkurrencemyndigheder var lunkne ved at skabe så stor en aktør.

På den anden side af Den Engelske Kanal stiger Vodafone 4 pct., efter kabeltv-legenden John Malone har luftet lidt løse tanker om de mulige synergier, der vil være ved at kombinere Vodafone med det Malone-kontrollede selskab Liberty Global.

Der er dog stor forskel på selskabernes kapitalstruktur, for hvor Vodafone er konservativt finansieret, er Malones selskaber typisk kendetegnet ved en høj grad af finansiel ingeniørkundskab og høje gældsniveauer, som banker skatteprocenten i bund.

Den sidste store bevægelse i teleaktierne finder sted hos svenske Tele2, der befinder sig i bunden af det brede indeks, men her er forklaringen alene, at der fragår udbytte, og derfor falder aktien 13,8 pct. til 96,70 kr.

Mere slemt ser det ud for det ikoniske tøjmærke Burberry, som er yndet af alt fra britiske hooligans til folk, der glædeligt betaler 1600 pund for en frakke. Burberry falder 5,4 pct. til 17,10 pund, efter selskabet har sænket forventningerne til hele året.

Vestas' spanske konkurrent Gamesa har onsdag offentliggjort en ordre på 100 megawatt i Kina. Spanierne klarer sig generelt godt i Kina, Indien og Brasilien, hvor Vestar har det vanskeligt, og det spanske selskab stiger 2 pct. oven på ordren.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen