Berlingske Business

Aktier: Teknisk fald i Danske Bank og Nordea trækker C25 i rødt

US-MARKETS-REACT-TO-FEBRUARY-JOBS-REPORT
Danske Bank og Nordea ligger i bunden af en negativt C25-indeks fredag. Det er dog en rent teknisk justering, da der i begge aktier fragår udbytte efter generalforsamlingerne torsdag. Renset for effekten af udbyttet ligger begge banker faktisk højere.  Foto:

Danske Bank og Nordea ligger i bunden af en negativt C25-indeks fredag. Det er dog en rent teknisk justering, da der i begge aktier fragår udbytte efter generalforsamlingerne torsdag. Renset for effekten af udbyttet ligger begge banker faktisk højere.

C25-indekset justerer ikke for udbytte og derfor er faldene i de to store bankers aktier den væsentligste grund til at C25-indekset ligger 0,4 pct. lavere i 1129,04 fredag middag. Dermed indekset kurs mod et fald i ugens løb på 0,9 pct. Fredagens fald er ude af trit med det øvrige Europa, hvor de tre store indeks - DAX, CAC 40 og FTSE 100 - ligger fra uændret og op til en stigning på 0,4 pct.

Generelt er der tale om en nyhedsstille fredag, hvor der kun har været regnskaber fra fondsbørsens periferi.

Der er ikke mange, der skal have risiko på bøgerne op til weekenden, hvor der kan ske noget. Endvidere er der mulighed for en renteforhøjelse fra den amerikanske centralbank i næste uge, hvilket også giver en afventende stemning.

»Der sker ikke det store på markedet fredag, men underliggende lurer frygt for handelskrig og op til en weekend er der ikke mange, der vil tage chancer,« forklarer senioraktierådgiver i Jyske Bank Martin Munk til Ritzau Finans og påpeger, at selskabsspecifikt er det også en tynd dag.

Nordeas aktier falder 6,4 pct. (4,56 kr.) til 66,32 kr. efter udlodningen på 0,68 euro (5,07 kr.) per aktie. Renset for udbytteeffekten en stigning på 0,8 pct. (50 øre.) Danske Bank ligger 2,8 pct. - 6,8 kr. - lavere i 237,40 kr. efter udbyttebetaling på 10 kr. per aktie. Renset for effekten 3,2 kr. eller 1,3 pct. højere.

C25's tredje bankaktie, Jyske Bank, ligger med et fald på 0,6 pct. i 383,10 kr., efter at Nykredit har sænket anbefalingen for aktien til »hold« fra »køb«. Kursmålet er desuden justeret lidt ned til 410 kr. fra 417 kr.

US-ECONOMY-MARKETS-STOCKS

TDC HOLDER GENERALFORSAMLING

TDC holder fredag generalforsamling, hvor selskabet har lagt op til ikke at ville diskutere det opkøbstilbud på 50,25 kr., som et konsortium af danske pensionskasser og den australske investeringsbank Macquarie er kommet med.

Fredag middag ligger TDC-aktien i 49,78 kr. - 0,8 pct. højere end torsdag.

PANDORA FORTSAT I PLUS

Smykkekoncernen Pandora har atter fredag en god dag, konstaterer Martin Munk og vurderer, at det har baggrund i markedets tro på selskabet nye smykkekollektion samt mindsket short-interesse i selskabet.

Pandora stiger 0,9 pct. til 611,40 kr.

US-ECONOMY-MARKETS-STOCKS

HØREAPPARATER FÅR BLANDET BEHANDLING FRA FRANKRIG

Fra analysefronten er der nyt fra finanshuset Kepler Cheuvreux, som har løftet kursmålet for aktien i høreapparatkoncernen GN Group til 225 kr. fra 206 kr. Anbefalingen lyder fortsat på »hold«, skriver Bloomberg News. GN-aktien ligger 0,3 pct. lavere i 222,40 kr.

Franskmændene ser anderledes negativt på kollegaen WDH, der får sænket anbefalingen til »reducer« fra »hold«, med et uændret kursmål på 207 kr. William Demant-aktien falder 2,5 pct. til 229,20 kr.

Mærsk sejler rundt omkring uændret efter de ugentlige ratetal på fragtruterne ud af Asien, målt på det såkaldte Shanghai Containerized Freight index (SCFI). Indekset falder 7,4 pct. og fortsætter dermed de seneste ugers negative tendens.

Mærsk B ligger 0,2 pct. højere i 9462 kr.

--

MINDRE REGNSKABER

Bilforhandleren Andersen & Martini kom torsdag aften med regnskab for 2017, hvor selskabet solgte færre biler end året før, men på bundlinjen nød godt af et frasalg af selskabets ejendom i Lyngby.

Resultatet før skat viste 63 mio. kr. mod 5,3 mio. kr. i 2016. Det er 2 mio. kr. under det laveste spænd i de forventninger, som selskabet meldte ud i det seneste regnskab. Andersen & Martini venter i 2018 et resultat før skat i størrelsesordenen 5-10 mio. kr. Aktien falder 4,1 pct. til 58 kr.

Tivoli har også leveret tal. Selskabets årsrapport for 2017 viste en omsætning på 947,4 mio. kr. og et resultat før skat på 100,5 mio. kr. Tivoli venter i 2018 et resultat før skat i niveauet 100-110 mio. kr. og en omsætning, der er højere end i 2017.

Tivoli ligger uændret i 628 kr.

PHILIPPINES STOCK MARKET

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen