Berlingske Business

Aktier: TDC trækker ned i afventende marked

TDC TDC outsourcer hver 800 ansatte i Danmark Topchef åbner for
Foto:

Ugen bliver indledt uden større aktivitet på aktiemarkedet, hvor der mandag i stedet bliver ladet op til en del regnskaber herhjemme.

Analytikernes justeringer af TDC og GN Store Nord har rokket lidt ved begge aktier mandag morgen - og det med bedst udfald for sidstnævnte. GN Store Nord ligger i spidsen af C20 Cap, der samlet stiger 0,4 pct. til 1024,25.

A.P. Møller-Mærsk-aktien er også fortsat i fokus efter fredagens kvartalsregnskab.

- Det er også et stille marked, vi ser i resten af Europa, der stadig er præget af feriestemning, forklarer afdelingsdirektør Ole Kjær Hansen fra Sydbank og fortsætter:

- Kigger man ud over Europa er der en ekstrem lav omsætning. Hvis vi kigger på Stoxx 600-indekset, så er det 70 pct. lavere end de sidste 30 dage.

TDC SÆNKES

Fra børshusene er der kommet nedjusterede anbefalinger fra finanshusene Berenberg og Landesbank Baden-Württemberg af TDC. Begge har sænket deres anbefaling til "hold" fra tidligere "køb" efter en ganske stærk udvikling i TDC-aktien i den senere tid.

- Med en 21 pct. outperformance føler vi, at markedet har genskabt tilliden til turnaround-historien, og den nuværende aktiekurs reflekterer i det store hele planens eksekveringssucces. Efter denne seneste outperformance handler TDC på linje med sektoren på de fleste værdipunkter for 2016-18-perioden, skriver Berenberg i et analysenotat.

TDC-aktien falder 0,8 pct. til 36,02 kr. Dermed ligger aktien næstsidst i det danske eliteindeks. Kun FLSmidth-aktien falder mere - med 2,2 pct. til 235,70 kr.

FLS-aktien er nu faldet over 10 pct. siden offentliggørelsen af et skuffende kvartalsregnskab torsdag. Det er stadigvæk i relation til, at flere finanshuse har været ude at sænke anbefalingen på aktien oven på regnskabet i sidste uge, forklarer Ole Kjær Hansen.

GN LIGGER ØVERST

Til gengæld går det flyvende for GN Store Nord.

- GN Store Nord stiger med små 3 pct. efter positive analytikerkommentarer og et par huse, der har hævet kursmålet for aktien i forlængelse af regnskabet sidste uge, siger Ole Kjær Hansen.

GN Store Nord-aktien har været til eftersyn hos Morgan Stanley, der har hævet kursmålet for efter torsdagens regnskab fra den danske høreapparat- og headsetproducent.

Det nye kursmål er ifølge Bloomberg News fastsat til 159 kr., hvilket er små 10 pct. højere end det tidligere kursmål på 145 kr.

Anbefalingen er uændret "ligevægt". GN-aktien stiger 2,9 pct. til 144,30 kr.

A.P. Møller-Mærsks A- og B-aktie falder efter en stigende start med 0,7 pct. og 0,6 pct. til kurserne 8895 kr. og 9295 kr. Fredag steg aktierne lige over 3 pct., efter at det lyseblå konglomerat præsenterede regnskab for andet kvartal.

Mærsks topchef betegnede resultaterne som utilfredsstillende, men markedet havde forudset den vigende indtjening, og samtidig var der ifølge chefhandler i Danske Bank Mads Zink ikke rigtigt nogen, der havde lyst til at sælge Mærsk-aktierne op til strategiopdateringen, der kommer inden udgangen af tredje kvartal.

Mandag er Mærsk-aktien dog blevet sænket af Handelsbanken.

- Med den seneste kursudvikling befinder A.P. Møller-Mærsk-aktien sig nu blot 6 pct. under vores 12 måneders kursmål, hvilket er første gang siden midten 2008, at kurspotentialet er så beskedent, skriver Handelsbanken i en morgenkommentar.

Dermed vurderer banken også, at markedet på nuværende tidspunkt stort set har inddiskonteret et opsplitningsscenarie.

- Kombinationen af dette og det svage andet kvartalsregnskab gør, at vi sænker vores anbefaling til "reducer" fra "akkumuler" og kursmålet til 9500 kr. fra 10.000 kr., tilføjer banken.

TIVOLI GØR STATUS

Fra regnskabssiden er der ikke meget nyt under solen mandag, selv om denne uge er travl på den front. Tirsdag præsenterer eksempelvis Coloplast, Topdanmark, ISS og ALK-Abelló opdateringer.

Mandag kommer eneste regnskab fra Tivoli, der fylder 173 år. I hele 2016 venter Tivoli en omsætning på niveau med 2015, omkring 900 mio. kr., og et overskud før skat i niveauet 60-70 mio. kr.

Tivoli-aktien stiger 1,1 pct. til 460 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen