Berlingske Business

Aktier: TDC tager toppen i rødt C25

639295258.jpg
Foto: Iris.

Det ser rødt ud, når man retter øjnene mod det danske eliteindeks, C25.

Fredag ved middagstid falder indekset med 1,1 pct. til 1105,29. Kun tre af de 25 aktier stiger, mens resten falder.

»Den udvikling, som vi så i de danske aktier i starten af året, er næsten helt væk. Renterne på de tiårige statsobligationer i Tyskland og USA stiger, og selv om ECB formentlig ikke kommer til at hæve renten i år, så sætter den slags sig hurtigere i aktiemarkedet«, vurderer Nikolaj Holmsgaard, børsmægler hos ABG Sundal Collier.

I toppen af det danske aktiemarked ligger blandt andet Danske Bank efter et regnskab, der var bedre end forudset.

»De har stadig rigtig god kontrol med omkostningerne. Nedskrivningerne er fortsat historisk lave. De tilbagefører 241 mio. kr., og det er så også en af de primære årsager til, at overskuddet lander noget højere end ventet«, siger aktieanalytiker Mikkel Emil Jensen fra Sydbank.

Danske bank stiger 1,5 pct. til 245,90 kr. fredag middag.

Også TDC blander sig øverst i indekset. Selskabet fik torsdag hug og et fald på 8,1 pct. på børsen for købet af MTG, men er fredag på vej opad med en stigning på 1,1 pct. til 37,19 kr.

»TDC kommer jo fra et stort fald torsdag. Men sådan et køb er også en kompleks sag, og det har taget tid for investorerne at gøre stillingen op. Derfor stiger den fredag«, siger Nikolaj Holmsgaard.

TRUMP-TALE TVINGER BIOTEK-AKTIER NED

I bunden af C25 finder man Genmab og Bavarian Nordic, der falder med henholdsvis 3,1 pct. og 2,9 pct. til 1061,50 kr. og 228,80 kr.

»Trump gjorde det i sin State-of-the-Union-tale klart, at han vil have medicinpriserne ned, og det trækker stadig negative spor«, siger Nikolaj Holmsgaard.

NETS KØBT AF KAPITALFOND

En lille stigning kan også noteres hos Nets, der er blevet endeligt købt af den amerikanske Kapitalfond Hellmann og Friedman, da 94,1 pct. af aktionærerne har accepteret tilbuddet. Aktierne er blevet solgt for 165 kr. per aktie.

»Jeg tror, at Hellman & Friedman er en ansvarlig, vækstorienteret ejer, der vil være i stand til at føre en langsigtet strategi, der vil udvikle Nets«, siger Inge Hansen, bestyrelsesformand i Nets.

Nets stiger 0,3 pct. til 164,85 kr.

NOVO FORTSÆTTER NEDAD

For Novo Nordisk forstætter neduren, der startede torsdag efter et skuffende regnskab. Flere finanshuse har justeret kursmålet for Novo i negativ retning.

Fredag middag falder aktien til 0,9 pct. til 306,35 kr. Torsdag faldt aktien 7,3 pct.

Ørsted falder med 1,5 pct. til 365,70 kr. Finanshuet Kepler har kigget nærmere på Ørsted og løfter kursmålet til 330 kr. fra 314 kr. Kepler anbefaler stadig "reducer". Nordea hæver samtidig anbefalingen af Ørsted til "køb" fra "hold", men fastholder kursmålet på 415 kr.

Det sker efter et regnskab for 2017, hvor selskabet landede et regnskab med et driftsresultat før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 22,5 mia. kr., hvilket var 18 pct. højere end året før.

SCHOUW-DATTER KØBER OP I BRASILIEN

Schouw & Co.'s datterselskab Fibertex Nonwovens har overtaget samtlige aktiviteter i det brasilianske selskab DUCI.

Det giver et solidt aftryk på det sydamerikanske marked for stof til bilindustrien, hvor det danske selskab nu med egne ord nærmer sig "en global markedslederposition".

Aktien falder fredag middag med 2,2 pct. til 604,50 kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen