Berlingske Business
17:42

Aktier: Syvende stigning i streg til C20 Cap

aktier
Foto:

Efter en stille og generelt nyhedsfattig lillejuleaftensdag på det danske aktiemarked endte det toneangivende C20 Cap-indeks fredag 0,2 pct. højere i 1010,72, hvilket var syvende dag i træk med fremgang.

Bortset fra et par ordrer til Vestas var der langt imellem nyhederne i fredagens marked, hvor også aktiehandlerne rundt om i finanshusene virkede til at have en rolig dag på kontoret.

- Der er ikke så meget puls i markedet. Der er mange, der allerede har taget fri i dag, så aktivitetsniveauet har været yderst begrænset, og nyhedsflowet stort set ikke eksisterende, siger afdelingsdirektør Ole Kjær Jensen fra Sydbank til Ritzau Finans.

- De bevægelser, der er i den ene eller anden aktie, virker lidt tilfældige. Der har været nogle ordrer til Vestas, men det skal der jo også komme på den her tid på året. Med de seneste ordrer er det ved at nå i mål i forhold til det, som analytikerne har estimeret, siger han endvidere.

NYE VESTAS-ORDRER

Vestas fortsatte de seneste dages ordrestrøm, da selskabet første informerede om en amerikansk ordre på 154 megawatt fra Midamerican Energy Company, der er ejet af den amerikanske milliardær Warren Buffetts investeringsselskab, Berkshire Hathaway. Siden blev det fulgt op med en ordre på 89 megawatt i Jordan.

Ordrerne til trods faldt vindmølleproducentens aktie med 0,8 pct. til 438,70 kr., efter at den på to uger er steget fra 397 kr.

De danske finansaktier virkede relativt upåvirket af flere store europæiske banknyheder, herunder at Deutsche Bank og Credit Suisse har indgået milliardforlig i USA i sager om kritisabel markedsføring af pantebrevslån op til finanskrisen.

Fra Italien kom det endvidere frem, at regeringen vil strikke en pakke sammen for at redde verdens ældste bank, Monte dei Paschi di Siena. Herhjemme endte Danske Bank dagen 0,7 pct. højere i 215 kr., mens Jyske Banks aktie faldt 0,5 pct. til 336,30 kr.

Novozymes og Lundbeck kæmpede til slut om dagens topplacering i C20 Cap. Den endte Novozymes på med en stigning på 1,5 pct. til 242,20, uden at der var nyheder ude til at forklare fremgangen, mens Lundbeck lukkede 1,1 pct. højere i 277,50.

Lundbeck nød formentlig godt af, at Nordea hævede kursmålet for aktien til 280 kr. fra tidligere 238 kr. Anbefalingen lyder dog fortsat på "hold".

NYT BLANDT SIDEPAPIRERNE

Juletid er ligeledes ofte lig med ordretid for en aktør som Simcorp, som fredag kunne fortælle, at SEB har valgt Simcorp Dimension som sin nye back office-platform. Det belønnede investorerne med en stigning på 1,6 pct. til 329,40 kr.

Trygs aktie steg endvidere 1,0 pct. til 127,80 kr., efter at Nykredit skruede op for sin anbefaling af aktien til "køb" fra tidligere "hold", mens kursmålet samtidig blev løftet til 148 kr. fra 145 kr.

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen