Berlingske Business

Aktier: Syrlig morgen for Chr. Hansen

Chr. Hansen er ikke i kridthuset onsdag morgen, hvor aktiemarkedet viser tydelig ærgrelse over udviklingen i første kvartal af regnskabsåret 2014/15.

Et aktiefald på op mod 7 pct. fra åbningen er dog gået lidt i sig selv igen, således at Chr. Hansen efter cirka et kvarters handel ligger til en lidt mere spiselig nedtur på 4,1 pct. til 274 kr. Faldet kommer fra det højeste slutniveau nogensinde.

Ingredienskoncernens toplinje var næsten på linje med forventningerne, men driftsresultat skuffede. Selv peger Chr. Hansen på en svagere end ventet udvikling i forretningsområdet Colors. Den største division Cultures udviklede sig på linje med de langsigtede forventninger, mens Health & Nutrition ifølge selskabet selv leverede stærk vækst dog fra en lav sammenligningsbase.

Chr. Hansens samlede omsætning landede på 188 mio. euro, og resultat af primær drift (EBIT) udgjorde 43,5 mio. euro. Konsensus var ifølge SME Direkt, at omsætningen ville stige til 190 mio. euro fra 171 mio. euro i samme kvartal året før, og at driftsresultatet ville stige til 48 mio. euro fra 42,6 mio. euro.

Samtidig har der ifølge aktierådgiver i Nordea været spekuleret lidt i en opjustering samt et tilbagekøbsprogram, og begge dele udeblev. Chr. Hansen fastholdt i stedet forventningerne.

I det generelle marked ligger også C20 Cap-indekset lavere, dog med beskedne 0,2 pct. til 832,79, efter rekorder to børsdage på stribe.

Novozymes må opgive lidt af tirsdagens fremgang på hele 5,8 pct., og ligger 1 pct. lavere i 287,30 kr. trods analytiker medvind. Onsdag er Novozymes' aktionærer vågnet op til en serie ændrede kursmål. Heriblandt fra DNB, der hæver sit kursmål til 275 kr. fra 250 kr. Den norske storbank gentager dog anbefalingen "sælg". Nordea har løftet sit kursmål til 330 fra 310 og gentaget "køb", Handelsbanken gentager akkumuler nu med et kursmål på 315 kr. - 40 kr. mere end før regnskabet, mens Danske Bank løfter sin anbefaling til "køb" fra "hold", og kursmålet fra 275 til 320.

Helt i toppen af C20 Cap-indekset stiger Pandora med 0,6 pct. til 457,2 kr. Smykkeselskabet er dog stadig den aktie i C20 Cap, der har klaret sig værst siden årsskiftet. Et fald på 9,4 pct. er det blevet til, efter næsten en firedobling af aktiens pris i de foregående to år.

Vestjysk Bank falder 8,7 pct. til 8,40 kr.

Vestjysk Bank meddelte før børstid onsdag, at banken nu regner med at nedskrive i alt mellem 650 og 700 mio. kr. i 2014-regnskabet, hvoraf landbrugssektoren vil udgøre 400-450 mio. kr., eller omkring 60 pct. Det gør det umuligt for banken at nå sin hidtidige prognose om et nulresultat.

Nu ser det ud til at, at resultatet vil lande på et underskud på mellem 150 og 200 mio. kr., erkender banken. Basisresultatet ventet at blive på "næsten" 500 mio. kr.

/ritzau/FINANS

 

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen