Berlingske Business

Aktier: Syngenta trodser sur stemning i Europa

Skuffende europæiske væksttal og forventninger om en snarlig pengepolitisk stramning i USA er fredag med til at lægge en dæmper på investorernes købelyst på aktiebørserne i Europa.

Markedet startede dag i rødt efter fald i USA torsdag aften og ligeledes negative markeder i Asien, og hen over fredag middag er faldene i Europa blevet udbygget til i overkanten af 1 pct. i de store indeks i London, Paris og Frankfurt.

Euro Stoxx 600-indekset ligger ved 13-tiden 1,2 pct. lavere efter fald i samtlige 19 sektorer i indekset.

Tidligt fredag kom der tal for væksten i lande som Tyskland og Frankrig, og senere på formiddagen kom det samlede foreløbige tal for udviklingen i bruttonationalproduktet, BNP, i eurozonen. Væksten i eurozonen blev opgjort til blot 0,3 pct. på kvartalsbasis i tredje kvartal mod 0,4 pct. kvartalet før.

Til sammenligning havde økonomerne ventet, at niveauet på de 0,4 pct. fra kvartalet før kunne opretholdes, og udviklingen understreger, at økonomien fortsat udvikler sig trægt i Europa, mens der er mere fart over feltet i USA, hvor der til gengæld formentlig er optræk til en renteforhøjelse, når den amerikanske centralbank, Federal Reserve, holder sit næste rentemøde medio december.

- Der er stadig bekymringer om aftagende økonomisk vækst, og der er andre bekymringer for flere kvantitative lempelser, QE, i Europa versus en potentiel renteforhøjelse i USA, hvilket skaber en tvetydighed. Den stærkere dollar, højere renter og vigende vækst gør investorer bekymrede, og tallene fra Kina har ikke været så opløftende på det seneste, opremser Patrick Spencer, der er aktiechef hos Robert W. Baird & Co. i London, til Bloomberg News.

Den schweiziske sprøjtemiddelproducent Syngenta skiller sig ud i det negative marked med en stigning på 7,2 pct. efter forlydender ifølge Bloomberg News om, at selskabet skulle være forhandlinger med China National Chemical om at lade sig opkøbe.

Franske Bouygues gjorde sig fra morgenstunden bemærket med et regnskab for tredje kvartal, hvor indtjeningen blev forbedret med 6,9 pct. takket være omkostningsreduktioner. Den første reaktion blandt investorerne var at handle aktien højere, men hen over fredag middag er fremgangen dog sat over styr, hvorefter den handler uændret i 34,895 euro.

/ritzau/FINANS

 

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen