Berlingske Business

Aktier: Svingninger ude af synk i Asien

JAPAN-ECONOMY-FINANCE-STOCKS
Foto:

De asiatiske aktieindeks svinger i uens takt onsdag morgen. Investorernes øjne er rettet mod den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og yderligere indikationer for tidspunktet for den varslede renteforhøjelse.

De asiatiske aktieindeks svinger i uens takt onsdag morgen. Investorernes øjne er rettet mod den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og yderligere indikationer for tidspunktet for den varslede renteforhøjelse.

Tirsdag indikerede chefen for Federal Reserves afdeling i Atlanta, Dennis Lockhart, at centralbanken er så godt som klar til at hæve rentesatserne og dermed, at en forhøjelse kan ventes i september.

Dennis Lockhart påpegede, at der skal væsentlig forringede økonomiske data til for at overbevise ham om, at en udskydelse er værd at overveje.

Dermed er bolden igen spillet over i de økonomiske nøgletals banehalvdel.

- Meget af det kommer til at afhænge disse næste par datasæt med jobrapportten på fredag som en af de vigtige. Trods alle de mange problemer synes aktier stadig at gøre det bedre end mange andre aktivklasser, siger analytiker Mark Lister fra Craigs Investment Partners til Bloomberg News.

Renteforhøjelsen kan dog ikke komme som en overraskelse, da den har været annonceret i snart et år.

I Tokyo vælger investorerne da også at ignorere den amerikanske centralbank for i stedet at koncentrere sig om de gode regnskaber, som dagen har budt på.

Blandt andre stiger medicoselskabet Terumo 13 pct. efter er solidt regnskab med indbygget aktie-tilbagekøb, og byggefirmaet Kajima stiger over 8 pct. efter mere end dobbelt så højt overskud som ventet. Og Daikin Industries får lagt knap 6 pct. til kursen, da aircondition-producenten kan se frem til en 10 pct.s stigning i driftresultatet ifølge avisen Nikkei.

Nikkei-indekset stiger 0,6 pct., mens det bredere Topix-indeks ligger med et plus på 0,4 pct.

Modsat er der mismod i Kina, hvor udsalget fortsætter i det langsommere tempo, som myndighedernes prop i børsgulvet kan lade slippe igennem. Senest har myndighederne sat en stopper for short-handel.

Shanghai Composite falder 1,3 pct., mens CSI 300-indekset dropper 1,5 pct. Hongkongs Hang Seng stiger derimod 0,3 pct.

Blandt de øvrige børser stiger Taiwans Taiex-indeks 0,4 pct., og Singapores Straits Times øger 0,1 pct., mens Sydneys ASX-indeks lukker med et fald på 0,5 pct.

Onsdag morgen ligger de amerikanske futures med stigninger på knap 0,2 pct. i den asiatiske handel.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen