Berlingske Business
17:42

Aktier: Svingende uge lukkede med generelle plusser

De amerikanske aktieinvestorer kom ud af busken fredag efter flere dages pause i kølvandet af centralbankens referat af det seneste møde i bankens pengepolitiske komité.

Her pegede deltagerne på, at renten kan blive hævet allerede i juni, såfremt den økonomiske udvikling såvel indenlandsk som globalt fortsætter med at vise positive takter.

Det har øget markedets indprisning for et rentehop i juni til 28 pct. fra blot 4 pct. inden det seneste rentemødereferat.

Pæne plusser i de tre store indeks

Fredag lukkede S&P 500-indekset med et plus på 0,6 pct. i 2052,32. De tunge aktier i Dow Jones steg 0,4 pct. til 17.500,94, mens Nasdaq-papirerne lukkede med dagens største stigning på 1,2 pct. i 4769,56.

»I sidste ende vil markederne indse, at verden ikke er ved at falde fra hinanden. Federal Reserves melding om den globale vækst er ganske positivt.«

»Vi så Wal-Mart komme med et anstændigt resultat, der antyder, at de amerikanske forbrugere stadig møder op i butikkerne. Der er altid et eller andet at gå i panik over, men neden under ser tingene sådan set ok ud,« siger investering manager Ben Kumar fra Seven Investment Management i London til Bloomberg News.

Ugen svingede over i positivt territorium

Efter fredagens positive marked fik S&P-indekset svinget sig op til et plus over ugen på 0,3 pct., mens Dow Jones forsat sluttede negativt på ugebasis med et samlet fald på 0,2 pct., mens Nasdaq stik modsat lukkede ugen med et samlet plus på 1,1 pct.

Mandag morgen er der en blandet udvikling i akterne i Asien, mens de amerikanske futures ligger med marginale stigninger på under 0,1 pct.

Fredagens nøgletal viste en stærkere udvikling i salget af eksisterende boliger i april end ventet. Der blev solgt 5,45 mio. boliger ifølge de sæsonjusterede, annualiserede tal fra den amerikanske ejendomsmæglerforening, hvilket svarer til en stigning på 1,7 pct. i forhold til måneden før.

Ifølge Bloomberg News var der ventet et salg på 5,40 mio. boliger svarende til en stigning på 1,3 pct.

Samtidig blev salget i marts revideret op, og selv om boligsalget er kendt for at være meget volatilt, giver det en pejling på, hvordan den amerikanske økonomi har det.

IT-sektoren trak hele S&P op

Ni ud af de ti underindeks i S&P lukkede fredagen med sorte tal. Onsdag aftens stærke rapport fra Cisco gav brændstof til hele it-sektoren, og blandt de største bidragydere i S&P-stigningen var aktier som Microsoft, Apple og Google, der alle lagde fra med stigninger på omkring 1 pct. Cisco selv steg 1,5 pct. og bragte avancementet torsdag og fredag op på over 6 pct.

Yahoo derimod blev hægtet af teknologisektoren efter rapporter i Wall Street Journal om, at blandt andet et tilbud fra Verizon værdisætter virksomheden markant lavere, end hvad Yahoo havde håbet. Yahoo-aktien faldt 1,4 pct.

Den problemramte tøjkæde Gap indleder en omfattende omstrukturering ifølge koncernens regnskab for første kvartal, der blev fremlagt efter amerikansk børstid torsdag.

Nedlæggelse af 75 butikker globalt - hovedparten i Japan - skal spare koncernen 275 mio. dollar om året. Investorerne kvitterede for initiativet med en kursstigning på 4,2 pct.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen