Berlingske Business

Aktier: Svenskere fik kurstæsk i negativt marked

Tendenserne på de europæiske aktiemarkeder var positive det meste af handelsdagen onsdag, men frem mod lukningen gik "glansen af Skt Gertrud", og markedet faldt. Det danske marked holder lukket torsdag og fredag, mens der handles i Europa.

Stoxx 600-indeks lukkede onsdag med et fald på omkring 0,3 pct. til et indeksniveau på omkring 395.

Det var primært et fald på over 1 pct. i det tyske indeks DAX, der satte sit præg på stemningen i Europa. Indekset var på et tidspunkt oppe med 1,1 pct. Men skuffende BNP-vækst i første kvartal kvalte glæden.

Største kurssmæk fik svenske Elekta, der endte dagen med et fald på over 22 pct. i knap 59 svenske kr. Dermed blev der barberet flere milliarder svenske kroner af selskabets børsværdi. Ifølge Bloomberg News var det det største fald for selskabet på én dag siden juni 2001.

Det svenske selskab, der laver udstyr til behandling af kræft og neurologiske lidelser, offentliggjorde onsdag morgen klokken 04.00 et foreløbigt regnskab for regnskabsåret 2014/2015, og det var ikke god læsning, hvis man har aktier i selskabet, da det har leveret langt under egne forventninger.

Elekta-topchefen Niklas Savander har som en direkte konsekvens af de dårlige resultater valgt at forlade selskabet, mens Tomas Puusepp er blevet udpeget som ny administrerende direktør.

Blandt de stigende større aktier fandt man verdens næststørste bryggerikoncern, SABmiller, der endte dagen med et kursplus på knap 2 pct. i underkanten af 3570 pence efter at have leveret regnskab.

Overskuddet før skat kom ind med 5,6 mia. dollar mod ventet 5,1 mia. dollar ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News. Omsætningen var en spids bedre end ventet, og nettooverskuddet var stort set som ventet.

Et af Europas største energiselskaber, tyske RWE, leverede ligeledes regnskab onsdag. Tyskerne toppede analytikernes estimater pænt.

Overskuddet, fratrukket engangsindtægter, landede på 877 mio. euro mod ventet 770,4 mio. euro ifølge estimater fra Bloomberg News. RWE fortalte i regnskabet, at omsætningen steg en spids til 14,6 mia. euro fra 14,2 mia. euro, mens driftsresultatet (EBIT) faldt til 1,63 mia. euro fra 1,72 mia. euro.

RWE's aktie faldt knap 3 pct. til omkring 22 euro på børsen i Frankfurt.

Europas største teleselskab, Deutsche Telekom, løftede sin omsætning 13 pct. i første kvartal 2015 sammenlignet med samme periode sidste år - til 16,84 mia. euro, mens det justerede driftsresultat (EBITDA) steg 11 pct. til 4,57 mia. dollar.

Begge resultater var en spids bedre end ventet af analytikerne og hjulpet på vej af valutamedvind fra den indtjening, som hentes på den amerikanske side af Atlanterhavet.

Aktien faldt dog alligevel knap 4 pct. til omkring 16 euro.

/ritzau/FINANS

 

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen