Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Aktier: Svag europæisk vækst gav negative markeder

Overskrift
NASDAQ OMX København, NASDAQ OMX Copenhagen, Københavns Fondsbørs, fondsbørsen, børsen.
nasdaq
Overskrift

Skuffende europæiske nøgletal, og udsigten til en snarlig pengepolitisk stramning i USA var nogle af de forhold, der fredag gav negative vibrationer på de internationale aktiebørser, herunder i Danmark, hvor C20 Cap-indekset sluttede ugen med et fald på 1,1 pct. til 1003,66.

- På en nyhedsfattig dag er en svagere end ventet udvikling i bruttonationalproduktet (BNP) i eurozonen medvirkende til at skabe usikkerhed om den europæiske vækst og sende de europæiske aktier ned, lød det i en kommentar fra Nordea.

Allerede fra dagens begyndelse var der pres på aktierne, og det blev ikke bedre, da væksten i eurozonen blot viste sig at være steget 0,3 pct. på kvartalsbasis i tredje kvartal mod en vækst på 0,4 pct. kvartalet før.

I fredagens marked var der pres på aktier som William Demant, Mærsk og Pandora, mens Chr. Hansen og TDC var blandt de få positive islæt. Chr. Hansen lyste op i det negative marked med en stigning på 1,3 pct. til 428,20 kr., og TDC revancherede sig 1,2 pct. til 36,49 kr. efter et fald på 3,4 pct. torsdag, da det kom frem, at Bank of New York Mellon havde solgt TDC-aktier og nu har en ejerandel på mindre end 5 pct.

I afdelingen for faldende aktier fandtes på ny FLSmidth, der endte dagen 0,4 pct. lavere i 250,90 kr., efter at den ellers havde ligget i plus det meste af fredagen. Torsdag fik den en øretæve på 6,4 pct. efter et generelt skuffende regnskab for tredje kvartal. Efterfølgende har analytikerne hos Danske Markets sænket anbefalingen af FLS-aktien til "hold" fra tidligere "køb". Hos Jyske Bank fastholdes imidlertid en positiv anbefaling af den.

- Vi mener stadig, at der er meget værdi i selskabet, om end der måske er nogle udfordringer på deres områder med blandt andet råvaretemaet i øjeblikket. Så sentiment er ikke super stærkt, men værdisætningen, synes vi, er attraktiv stadigvæk, siger senioraktierådgiver Martin Munk fra Jyske Bank til Ritzau Finans.

Jyskes kursmål på FLS-aktien er dog reduceret med en tier til 290 kr. per aktie.

På minussiden fandt man også William Demant, som led under sænkede anbefalinger hos flere finanshuse. Både Nordea og Carnegie sænkede deres anbefaling af WDH-aktien til "hold" fra "køb", mens Handelsbanken har trukket sin anbefaling ned på "akkumuler" mod tidligere "køb". Aktien endte fredagen 2,3 pct. lavere i 618,5 kr.

Pandoras rekordstime blev endvidere brudt med et fald på 1,9 pct. til 833 kr.

- Pandora har også haft en rigtig fin udvikling efter sit regnskab, så det ligner noget profithjemtagning her på den korte bane med den her markedsstemning, vi nu har i dag, siger Martin Munk.

Fald var der også i A.P. Møller-Mærsk-aktierne, efter at prisen for at fragte en container fra Kina og ud i verden er faldet for anden uge i træk. Raterne faldt gennemsnitligt med 15,1 pct. i denne uge, viser tal fra Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der dækker over spotpriser på fragt fra Shanghai til en stribe destinationer i verden. Mærsk B-aktien dykkede 0,8 pct. til 9870 kr.

Uden for C20 var G4S under pres i kølvandet af en kritisk analyse fra storbanken Royal Bank of Canada. Banken gentager anbefalingen "underperform", men sænker kursmålet for aktien, der har sin primære notering i London, til 210 pence fra 230 pence. I København faldt aktien 3,5 pct. til 24 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen