Berlingske Business

Aktier: Svækkelse af dollar sender aktier op

På trods af futures i rødt og en svag udvikling i det amerikanske detailsalg i marts er der positiv stemning på det amerikanske aktiemarked fra åbningen tirsdag, hvor regnskaber fra storbankerne JPMorgan og Wells Fargo samt lægemiddelkæmpen Johnson & Johnson desuden tager fokus.

Efter kort tids handel stiger S&P 500-indekset 0,2 pct., Nasdaq vokser 0,1 pct., mens Dow Jones tager førertrøjen med en stigning på 0,3 pct. Dermed er billedet vendt i forhold til mandag, hvor de tre indeksede sluttede i minus.


En time før åbningen blev der offentliggjort et sæt halvskuffende tal amerikanske detailsalg i marts, der kun steg 0,9 pct. mod en ventet fremgang på 1,1 pct. ifølge Bloomberg News. Den mindre end ventede fremgang tegner et billede af, at den amerikanske økonomi ikke helt er i den form, som man kunne håbe på.


Oven på detailsalget svækkes dollar over for euro, så der går 1,0678 dollar per euro mod 1,0562 dollar før offentliggørelsen. Det kan muligvis forklare den spinkle fremgang, da en svagere dollar alt andet lige er godt for de amerikanske selskabers konkurrenceevne, der har lidt hårdt under den massive styrkelse af dollar, som har præget de seneste mange måneder.


Derudover kan den mindre end ventede fremgang i detailsalget også skubbe en mulig renteforhøjelse fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, længere ude i fremtiden, hvilket investorerne alt andet lige vil påskønne.


Hvis man ser bort fra makronyhederne, er der tirsdag en række regnskaber at fordøje, hvilket samtidig for alvor sparker døren ind til regnskabssæsonen.


Storbanken JPMorgan kom ud af årets første tre måneder med et bedre end ventet resultat, da det justerede overskud per aktie lød på 1,61 dollar i kvartalet, hvilket var bedre end forventningen blandt analytikerne, der ifølge Bloomberg News havde regnet med et justeret overskud per aktie på 1,41 dollar.

Regnskabet bliver modtaget pænt blandt investorerne, der sender JPMorgan-aktien op med 1,4 pct. til 62,93 dollar i de første minutter af tirsdagens handel.


Det er dog ikke kun JPMorgan, der har været i aktion på den amerikanske finansscene.

Wells Fargo har også offentliggjort tal for første kvartal, og det faldt ud til den positive side, da storbanken leverede en indtjening per aktie på 1,04 dollar i første kvartal mod analytikernes forventninger om et resultat på 0,98 dollar ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.


Trods det pæne resultat bliver Wells Fargo sendt ned i den indledende handel. Aktien falder 1,1 pct. til 53,95 dollar.


Der har også været førstekvartalsregnskab fra lægemiddelselskabet Johnson & Johnson. Den amerikanske koncern kunne fremvise et større end ventet overskud i første kvartal, da det justerede resultatet per aktie lød på 1,56 dollar, hvilket var et stykke over forventningen blandt analytikerne, der havde sat næsen op efter et overskud på 1,53 dollar per aktie.

Trods det pæne resultat for første kvartal har Johnson & Johnson set sig nødsaget til at nedjustere forventningerne til hele året på grund af modvind på valutasiden.


Selskabet regner nu med et justeret resultatet per aktie på 6,04-6,19 dollar mod tidligere 6,21-6,27 dollar per aktie. Før regnskabet ventede analytikerne ifølge Bloomberg News et resultat per aktie på 6,17 dollar for hele året.

Johnson & Johnson åbner, på trods af nedjusteringen, 0,4 pct. højere i 100,94 dollar.


Efter børslukketid vil der blandt andre være regnskab fra chipproducenten Intel, mens investorerne onsdag kan se frem til regnskaber fra blandt andre streamingstjenesten Netflix og Bank of America.


/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen