Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Aktier: Sur start på ugens sidste handelsdag på Wall Street

Handlen med aktier på ugens sidste handelsdag bliver indledt med pil nedad på Wall Street.

De tre toneangivende amerikanske indeks - S&P 500, Nasdaq og Dow Jones - falder med henholdsvis 0,5, 0,2 og 0,6 pct., kort tid efter at der er ringet ind til børsåbning i mulighedernes land.

Den let sure stemning kommer som følge af et noget broget regnskabsbillede, der for tiden tegner sig på den anden side af Atlanten, hvor regnskabssæsonen for tredje kvartal nu er i fuld gang.

- Indtjeningerne denne sæson har været spredt ud over det hele, slår Otto Waser, chefinvestor i R&A Group Research, fast over for Bloomberg News.

Samtidig løber den amerikanske centralbanks rentepolitik og de amerikanske nøgletal, som bruges som pejlemærke for forventningerne til netop rentepolitikken med det meste af opmærksomheden. Og også det sætter sit præg på de amerikanske børser.

Efter at S&P 500-indekset havde en rekord god måned i august i år, har indekset stort set stået i stampe, alt imens at markedet nærmest har ladet sig hypnotisere af spekulationer omkring den amerikanske centralbanks pengepolitiske gøren og laden.

FLERE BLANDEDE REGNSKABER

Fredag er det igen en stribe regnskaber, som i USA skal offentliggøres enten før eller efter børsåbning, som stjæler fokus. Og her har der forud for handelsstart atter en gang været en lidt blandet landhandel.

Et godt eksempel er General Electric. Industrikæmpen oplevede på den ene side en højere driftsindtjening per aktie end ventet i tredje kvartal. Til gengæld var omsætningen lavere end analytikerne havde håbet ifølge Bloomberg News. Samtidig nedjusterer GE sin forventninger til den organiske vækst for i år.

GE-aktien falder 2,4 pct. i den indledende handel.

Bedre er det i kvartalet gået for burgerkæden McDonald's, der på det seneste måske har følt sig nødsaget til at gemme sin maskot, klovnen Ronald McDonald, lidt væk, men til gengæld har langet flere burger, fritter og shakes over disken, end analytikerkorpset havde spået. Salget steg 3,5 pct. mod ventet 1,5 pct., og også indtjeningen overraskede analytikerne positivt, skriver Bloomberg News.

McD-aktien stiger 2,2 pct. kort efter børsåbning.

Efter børsluk torsdag fremlagde it-gigant Microsoft et klart bedre regnskab for det forskudte regnskabsårs første kvartal end ventet. Microsoft fik et justeret resultat per aktie på 0,76 dollar, hvor analytikernes prognose lød på et overskud på 0,68 dollar per aktie ifølge Bloomberg News. Omsætningen løb op i 22,3 mia. dollar mod de ventede 21,7 mia. dollar.

Microsoft-aktien løftes 5,6 pct.

Industrikoncernen Honeywell måtte notere faldende indtægter i tredje kvartal, idet der fortsat ikke er fuld damp på motorerne inden for rumfartsindustrien. Men investorerne kan omvendt ånde lettet op over, at konglomeratet trods alt har kunnet indfri de sænkede forventninger til dets omsætning og resultat.

Honeywell-aktien sætter sig 0,4 pct.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen