Berlingske Business
17:42

Aktier: Stort set uændret - Ambu op - Coloplast i fokus

GLOBAL-MARKETS/
Trods positive vinde fra de asiatiske og amerikanske aktiemarkeder åbner det danske aktiemarked tirsdag en spids nede. Coloplast kan komme i fokus, når der selskabets regnskab tikker ind ved middagstid. Inden børsåbning har Ambu åbnet dagens regnskabsbal med en opjustering. Foto:

Trods positive vinde fra de asiatiske og amerikanske aktiemarkeder åbner det danske aktiemarked tirsdag en spids nede. Coloplast kan komme i fokus, når der selskabets regnskab tikker ind ved middagstid. Inden børsåbning har Ambu åbnet dagens regnskabsbal med en opjustering.

Mandag svingede C20 Cap-indekset omkring nul og lukkede med et lille fald på 0,3 pct. til 996,93. Tirsdag morgen åbnede indekset med et fald på 0,3 pct. i 995,32.

De amerikanske aktier lukkede omkring 0,5 pct. højere end niveauet ved danske lukketid.

Ud over Coloplast kan der også komme fokus på onsdagens sværm af C20-regnskaber. Tirsdag er det nemlig sidste chance for at positionere sig i onsdagens regnskabsaktuelle C20'ere - Mærsk, ISS, GN Store Nord og TDC.

COLOPLAST VENTES UDEN OVERRASKELSER

Det bliver formentlig uden de helt store overraskelser, når Coloplast fremlægger tal. Og det er godt for et selskab, der sidste år var plaget af flere nedskrivninger, og som i årets første kvartal nedjusterede forventningerne til den organiske vækst i danske kroner.

Nu er der udsigt til, at der kommer et jævnt og stabilt regnskab fra medicoselskabet, vurderer senioranalytiker hos Sydbank Søren Løntoft over for Ritzau Finans, men gør opmærksom på, at valutaposterne igen kan drille selskabet.

Coloplast-aktien ligger 0,2 pct. højere i 493,30 kr.

MÆRSK TIL BUNDS

I bunden af C20 ligger Mærsk-aktierne med fald på 0,6 pct. - B-aktien handles i 8865 kr.

Tirsdag er sidste dag for investorerne til at positionere sig forud for regnskabet onsdag morgen. Konglomeratet selv regner i 2016 med et underliggende resultat, der bliver "betydeligt" lavere end i 2015, hvor resultatet endte på 3,1 mia. dollar.

A.P. Møller-Mærsk ventes fortsat at kunne notere, at de største forretningsområder er presset af omstændighederne - nærmere bestemt historisk svage fragtrater for containerfart og en oliepris langt under de seneste års niveau.

- Der er tvivl om alle resultaterne, fordi parametrene er fløjet op og ned i første kvartal, så det er rigtigt svært at vurdere resultatet, siger aktieanalytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets over for Ritzau Finans.

Vestas, der mandag dannede C20-bundprop med et fald på 2,7 pct. til 452,60 kr. efter rygter om topchefens, Anders Runevads, mulige tilbagevenden til Ericsson, har fået løftet kursmålet af finanshuset SEB til 605 kr. fra 590 kr. med en gentaget købsanbefaling. Aktien stiger 0,2 pct. til 453,60 kr.

AMBU OG SCHOUW TAL

Uden for C20 leverede Ambu regnskab for andet kvartal. Det var pyntet med en opjustering.

Medicoselskabet ser nu en organisk vækst opgjort i lokal valuta i niveauet 8-9 pct. mod hidtil 7-9 pct., en EBIT-margin opgjort i danske kroner i niveauet 15-16 pct. mod hidtil 14-15 pct. Frie pengestrømme og gearingen ventes uændret i niveauet på henholdsvis 150-175 mio. kr. og 2,0 x EBITDA.

Aktien ligger ved åbningen i 237 kr., hvilket er 4 pct. højere.

Schouw er også regnskabsaktuel - her med tal for årets første tre måneder. Selskabet venter i 2016 et driftsresultat (EBIT) i intervallet 760-850 mio. kr. Det ventes på baggrund af en omsætning i størrelsesordenen 14,2 mia. kr.

Schouw ligger tirsdag morgen i 380 kr. efter et fald på 1 pct.

Biotekselskabet Onexo er endnu ikke handlet. Aktien faldt 0,8 pct. til 24,70 kr. mandag. Selskabet udsendte efter børslukketid en kvartalsopdatering. Heraf fremgik det, at biotekselskabet ved udgangen af første kvartal havde en kassebeholdning på 24,4 mio. euro, hvilket var i overensstemmelse med ledelsens forventninger og rækker til godt et års drift.

ONSDAGSREGNSKABER KAN GIVE FOKUS

Ud over Mærsk er der onsdag regnskaber fra ISS, TDC og GN.

ISS falder tirsdag 0,2 pct. til 247 kr. Regnskabet for første kvartal ventes at vise en resultatfremgang på bundlinjen til 363 mio. kr. fra 297 mio. kr. i selskabets første kvartal, viser estimater indsamlet af Ritzau Estimates.

GN Store Nord kommer også med regnskabsnyt onsdag og ventes ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates at levere fremgang til et resultat før skat på 301 mio. kr. fra 252 mio. kr. i sit første kvartal. GN åbner tirsdag med et fald på 0,5 pct. i 126,60 kr.

TDC stiger 0,1 pct. 33,07 kr. Onsdagens regnskab for årets første tre måneder ventes at vise et fald på 13,4 pct. i driftsoverskuddet før af- og nedskrivninger, som forventes at falde til 2182 mio. kr., viser en rundspørge blandt fem aktieanalytikere foretaget af Ritzau Estimates.

De tre andre toneangivende spillere på det danske telemarked, Telia, Telenor og 3, kom med regnskaber i slutningen af april. Her var der pres på indtjeningen hele vejen rundt, og det forventes også at være billedet hos TDC.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen